Lækre bogbilleder

Billederne af en bog skal ofte være klar længe før den er trykt. De er uploadet til bogportalen og sendt til layout i kædekataloger flere måneder inden man har den fysiske bog i hånden. Derfor ser man ofte et helt fladt billede af bogens forside eller hvis der er brugt ekstra krudt på bogen, så er grafikken digitalt wrappet på en dummybog. Og når pallerne med bøger endelig lander, så er marketingafdelingen allerede på vej videre til næste bog. Derfor er det usædvanligt at se billeder som disse:

Processed with VSCOcam with 4 preset

 

Processed with VSCOcam with 4 preset

Billederne stammer fra Chronicle books nye blog, som findes her.

Fra offline til online: Taktikker der virker

For noget tid siden udsendte den virksomhed jeg arbejder for en direct mail, der var med til at fordoble besøgstallene på vores website. Altså en fysisk udsendelse, der resulterede i masser af online trafik. Simpelt tænker du måske, men det er faktisk ikke altid, at denne virkning er så selvfølgelig. Alt for mange direct mails konvertere ikke til online – de ryger direkte i papirkurven uden nogen handling. Og så er det kun PostDanmark, der har fået noget ud af forsendelsen.

Fra offline til online: Taktikker der virkerDer er nemlig stadig en barriere mellem fysisk og online – en QR-kode, der skal scannes, et link der skal indtastes eller måske er alle ens netforbundne devices krøbet lidt længere væk end en armslængde (jeg er sikker på at de piler afsted, når jeg kigger den anden vej). Derfor er det svært at få en fysisk udsendelse til at give online effekt. Online til online derimod, er meget lettere at få til at virke. Fra email-nyhedsbrev til website, kun et enkelt klik.

Derfor skal man i et fysisk brev give modtageren en ekstra god grund til at flytte sig fra offline til online. Hvad gjorde vi i føromtalte brev? Vi henviste til 3 konkrete blogindlæg, som vi troede havde stor interesse for vores målgruppe. Vi havde ret. Vi skrev ikke bare ”læs vores blog”, men ”læs vores blogindlæg om, hvilke 3 ting, der oftest får en facebookstrategi til at fejle”.

I en fysisk butik er der samme udfordring, hvis man gerne vil give de besøgende en sammenhængende offline og online oplevelse. Selv om man kan se butikkens webadresse uanset om man kigger til højre eller venstre, op eller ned, så er det i mange tilfælde ikke nok til få folk til at hive deres smartphone op af lommen. Fortæl kunden eksplicit, hvad hun får ud af at scanne en QR-kode eller besøge en bestemt landingsside på jeres website. Kan hun læse et gratis kapitel af en bog, hun er interesseret i? Få en rabatkode, der giver gratis fragt? Eller få yndlingsforfatterens anbefalinger til sommerens 10 bedste læseoplevelser.

Men hvorfor skal man overhovedet have offline og online til at spille sammen? Fordi vi skal have folk vænnet til at bruge netop vores webshop, og ikke en anden netbutik når det uundgåelige sker: At man i hvert fald i perioder af sit liv køber mere og mere online. Med to små børn er det i hvert fald et vilkår her på matriklen. Ikke fordi jeg ikke gerne vil bruge en hel lørdag i byens butikker, men det kommer ikke til at ske. Så hvis de butikker, hvor jeg før kom jævnligt, ikke vil miste adgangen til mit dankort, så skal de have konverteret mig fra offline til online.

47 uundværlige råd til skribenten

SONY DSCNogle gange kan man fristes til at tro, at man er født god eller dårlig til at skrive. Eller, at det i hvert fald ikke er noget, man kan gøre det store ved. Men det er ikke tilfældet, mener Roy Peter Clark, og derfor har han skrevet bogen ”Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten”:

”Hvis du føler dig efterladt, kan bogen her inspirere dig til at betragte det at skrive som målrettet håndværk, ikke som et spørgsmål om et talent. Tænk på det at skrive som tømrerarbejde, og betragt bogen som din værktøjskasse,” skriver han i indledningen. Derefter præsenterer han 47 konkrete skriveredskaber.

Bogen er opbygget på en måde, så det virker overskueligt at komme i gang. Roy Peter Clark opfordrer til, at man tager et redskab ad gangen, frem for at kaste sig ud i et kæmpe sprogligt projekt. Phew, det virker faktisk overskueligt at rette et enkelt blogindlæg igennem for at tjekke, om jeg bruger nøgleord godt – vælger dem med omhu, giver dem plads og lader være med at gentage dem:

”Som læser sætter jeg pris på gentagelserne i Hemingways tekst. De virker som rytme i en bastromme og får forfatterens budskab til at vibrere helt ind under huden. Nogle ord – for eksempel sand eller sætning – fungerer som byggekloders og gentages med glimrende virkning. Særlige ord som ”forsiringer” og ”ornamenter” fortjener deres eget rum.
Hvis man er opmærksom på ordterritorier, kan man udrydde de overflødige gentagelser, og endnu bedre: man kan skabe tekster med et særligt sprog, der understøtter tekstens formål.”

Eller når jeg skriver en tekst, så have som mål at tilføje en enkelt interessant kontrast eller at have fokus på at lade de vægtigste ord komme først eller sidst i en sætning:

”Nogle skriveundervisere kalder teknikken det emfatiske 2-3-1 værktøj: De vigtigste ord kommer i slutningen, de næstvigtigste i begyndelsen, og de mindst vigtige i midten, men det er for meget matematik for min hjerne. Her er min forenklede udgave: smid det bedste stof ind i slutningen og begyndelsen af sætningen. Skjul det svageste i midten.
Den første sætning i Amy Fusselmanss roman The Pharmacist’s Mate lyder sådan: ”Sex på et skib er en dårlig ide, med mindre du vil være gravid.” De mest fascinerende ord i starten og slutningen.”

Nogle af rådene har man måske hørt før – fx at bruge aktive udsagnsord – men Roy Peter Clark inspirerer til, at man faktisk gør noget ved det. Det bliver konkret, fordi han på en rigtig fin måde udfolder virkningen af det enkelte skriveredskab, gør det enkelt at bruge og krydrer det hele med masser af eksempler.

Sjældent har jeg følt mig så inspireret til at arbejde med mit sprog. Ikke bare at tænke over hvad jeg skriver, men også hvordan jeg skriver det. Bogen ”Skriveredskaber” kan varmt anbefales.

Risikovurdering af bøger

Forfatteren ved han har skrevet en bestseller, hans venner er sikker på det bliver en succes, forlaget er begejstret. Alle tror på det. Men et halvt år efter udgivelse må man konkludere at det heller ikke blev denne bog, der skulle trække millioner hjem til dem, der har kastet hjerteblod i projektet.

Der kan være mange grunde til, at en bog ikke sælger så godt som forventet: Der er netop udkommet en bog, der minder om, så markedet er mættet. Dem der skulle have købt bogen ved ikke, at den eksisterer. Målgruppen ved den er der, men bryder sig ikke om den.

For at undgå at ende her – eller i hvert fald lidt sjældnere – kan man lave en risikovurdering inden man går i gang med et projekt. Man kan for eksempel forsøge at besvare spørgsmålene:

  • Er der mange, der ved noget om dette emne eller kun få eksperter? Hvis der kun er få, der kunne skrive en tilsvarende bog kan man så diskret finde ud af, om andre er i gang?
  • Har målgruppen reelt behov for denne bog? Eller er det ønsketænkning, at folk bare må eje den? Køber målgruppen overhovedet bøger eller skal I først lokke dem på deres allerførste besøg i en boghandel (op ad bakke siger jeg bare)?
  • Har vi kanalerne til at nå den målgruppe, der skal købe bogen? Har vi med succes solgt andre bøger til denne målgruppe eller kan vi alliere os med nogen, der har direkte adgang til disse mennesker? Hvis den eneste vej til succes går gennem en anmeldelse i magasinet ”Traktor”, så er det risky business og man skal være ret sikker på, at man får netop denne anmeldelse.
  • Er det et emne, hvor målgruppen er særligt picky på et eller flere punkter? Går de meget op i design, så et bestemt boglayout kan få dem til ikke at købe? Er emnet kontroversielt, så folk af en bestemt overbevisning eller ”skole” ikke vil købe den?

Fra forlagets side er der også en risiko forbundet med, at forfatteren ikke leverer til tiden eller leverer et manuskript af dårlig kvalitet. Julebogen der udkom til påske – nej, vel. Og skal der bruges flere hundrede timer på at redigere bogen, så er et salg på 750 bøger ikke nok til at gøre den rentabel. Ideen kan være nok så god, hvis den ikke eksekveres godt.

Allerbedst er det selvfølgelig at teste så meget som muligt. For eksempel ved at rådføre sig med nogen fra målgruppen flere gange undervejs i forløbet. Hvis man ikke tager sig tid til dette, så sørg i det mindste for at besvare ovenstående spørgsmål så ærligt, som du kan – når risikoen ved en bogudgivelse skal vurderes trives ønsketænkning desværre i bedste velgående hos både forfattere og forlag.

Indrømmelse: Jeg er samler

Min mormor er samler. Aviser fra 40’erne. Gamle julekalendere med glimmer og krøllede kanter, der er blevet åbnet igen og igen, år efter år. En samling knapper, der blev påbegyndt for mere end 100 år siden. Det var blot nogle af de ting, vi fandt på hendes loft, da det skulle ryddes for et år siden, fordi familiegården skulle sælges.

Det er nok hende jeg har det fra. Jeg er nemlig også samler. Både af gamle ting og faglig inspiration. Og jeg holder stædigt fast på, at det er et positivt karaktertræk, selv om venner, familie og feng shui-guruer ryster overbærende på hovedet. Tidligere havde jeg stakkevis af avisudklip, kataloger og magasiner, som inspiration til fremtidige blogindlæg, artikler og projekter. Men de var usorterede og derfor ubrugelige. At lede efter et bestemt udklip var i langt de fleste tilfælde mest af alt en overspringshandling.

Men siden jeg er begyndt at bruge Evernote, er min samling blevet forvandlet til en skatkiste (kender du ikke Evernote, så se mere her). I skrivende stund har jeg mere end 1200 noter, billeder, webudklip og artikler, der er sorteret i 73 forskellige virtuelle notesbøger.

Jeg tager billeder af alt fra ebogsstatistikker til boligreportager og boganmeldelelser med evernote-app’en på min telefon. Som ekstra bonus genkender Evernote tekst, så selv disse elektroniske avisudklip bliver søgbare. Finder jeg noget på nettet, interessante blogindlæg eller highlights fra whitepapers, ryger de også direkte i Evernote. På den måde er de lige ved hånden, hvis jeg senere får brug for at referere til dem. Klip, klip, swish, swish – sendt direkte til Evernote.

Når jeg skal skrive et blogindlæg starter jeg ofte med en søgning i Evernote. For det meste overrasker det mig, at jeg måske ubevidst har brygget på indlægget noget tid. I hvert fald er der samlet adskillige artikler om netop det emne, jeg har sat mig for at skrive om.

Jeg læste for nyligt om en, der har en lignende inspirationssamling. Bare i fysisk format. Med en kasse til hvert af de store emner, der interesserer ham. Kasser, som kan kaste mange forskellige artikler, endda bøger, af sig. Selv om jeg ville elske at bredde et fysisk materiale ud på kontorgulvet, så er jeg glad for at mit er elektronisk. Søgbart og tilgængeligt fra både computer, iPad og telefon. Og med mulighed for at lave et utal af forskellige kasser.

Figurer og illustrationer – en vigtig detalje

Hver lille detalje sender signaler om en bogs emne og kvalitet. En af de ting, der desværre ofte bliver overladt til tilfældigheder er figurer.

Her er tre eksempler på figurer fra forskellige bøger:

Min personlige favorit er den sidste. Den er enkel, så man hurtigt afkoder, hvad det handler om (Steady Eddie falder ned af karrierestigen i midten af fyrrene, Reckless Erica tager turen op og ned af karrierestigen flere gange, men ender på toppen). Der er brugt humor. Og så kan jeg godt li’ at den griber ind i teksten, så det ikke bare er en boks, der er placeret midt i det hele.

En ”håndtegnet” figur som på den midterste illustration fungerer også fint. Særligt fordi bogen har mange illustrationer, og med det håndtegnede look opnår man en ensartethed gennem hele bogen. Det er ikke specielt originalt, men nogen har da gjort sig nogle overvejelser mht. hvordan figurerne skal præsenteres.

Den første derimod signalerer for mig word-bokse og –illustrationer omsat til lidt pænere InDesign-varianter. Alt for kedeligt, hvis du spørger mig.

Men de lækre figurer og illustrationer kommer naturligvis ikke bare af sig selv. Det kræver, at man bruger den krøllede kreative del af hjernen til at finde den bedste måde at kommunikere budskabet visuelt. Og når ideen er på plads, så skal layouteren briefes rigtig godt, så den også fungerer i praksis.

Har du et eksempel på en bog, hvor illustrationerne sidder lige i skabet?

Tjekker du de rigtige statistikker i Google Analytics?

Hvis man bruger Google Analytics til at holde øje med trafikken på sin hjemmeside, så har man adgang til tonsvis af tal ved enkelte klik med musen. Sørg for, at du bruger dem konstruktivt og ikke bare til at give en varm fuzzy følelse af, at besøgstallene stiger måned for måned. Efter min mening bliver Google Analytics kun rigtig relevant, når man bruger statistikken til at gøre sit website bedre. Når jeg logger ind på Analytics er det derfor disse spørgsmål der bestemmer, hvilke tal jeg kigger på:

  1. Hvilket indhold skal jeg producere mere af? Først tjekker jeg top 25 over mest sete sider. Det indhold folk synes er mest relevant, er det jeg skal lave mere af. Ret simpelt.
  2. Klikker folk på det, jeg gerne vil have de klikker på? For at få svar på det, kigger jeg fortsat på de mest sete sider. Jeg vil gerne sikre mig, at de fem mest besøgte sider spiller helt, som de skal. Jeg går derfor ind på hjemmesiden og tager et grundigt kig på netop disse fem sider, som ligger helt i toppen. Er indholdet det rigtige i forhold til det, jeg vil ”sælge”? Og hvor forventer jeg, at folk klikker hen når de har kigget lidt på denne side? Har jeg nogle store knapper, der skriger ”tryk på mig”? Eller noget juicy relateret indhold, som kan få dem til at blive? Når jeg har noteret mig, hvad jeg tror folk gør på disse sider, så er det tilbage til Google Analytics for at tjekke, om jeg har gættet rigtigt. Nu bruger jeg funktionen ”In Page Analytics” til at se, hvad folk faktisk klikker på. Er der ikke overensstemmelse med det, jeg gerne vil have sker, så er der arbejde for mig at gøre.
  3. Bliver mit vigtigste indhold fundet? Jeg har en top 5 over de sider, jeg selv synes er vigtigst på websitet. I den ideelle verden er der fuldstændig sammenfald med de sider, der faktisk får mest trafik, men måske opfører folk sig ikke præcis som jeg gerne vil have (det sker nogle gange for mig, men sikkert aldrig for dig, eller?). Derfor tjekker jeg, at mine favoritsider ligger højt på listen over mest sete sider. Hvis ikke, så skal jeg måske gøre lidt mere reklame for dem på min hjemmeside – på forsiden, på andre af de mest sete sider osv.
  4. Hvor er der læk? De sider, hvor folk først kommer ind på hjemmesiden skal gerne give dem lyst til at blive. Og hvis du tror, at folk kun kommer ind via forsiden, så har du spist søm. I disse google-tider kommer folk ind fra siden, fra oven og via bagdøren. Tjek hvilke landingssider der ligger i top – måske bliver du overrasket. Din forside ligger der forhåbentlig, men måske også en rigtig god blogpost, en gammel produktside eller noget helt fjerde, der har et godt match med de ord, folk googler på. Derfor kigger jeg på afvisningsprocenten på disse landingssider. Det vil sige, hvor mange der trådte direkte ind på denne side og derefter tog retur til Google eller en anden hjemmeside. De fandt altså ikke noget, der for dem var så relevant, at de klikkede videre på hjemmesiden. Ved hjælp af sammenligningsfunktionen kan jeg se, hvilke sider der har en afvisningsprocent, der er højere end hele websitets gennemsnit. Her vil jeg gerne kaste nogle kræfter ind. Er der helt åbenlyse grunde til at folk smutter igen? Skal noget omstruktureres eller uddybes for at få folk til at blive. Eller skal jeg have nogen bedre knapper, der leder videre til andet indhold på min hjemmeside?
  5. Sidst, men ikke mindst tjekker jeg lige henvisninger under trafikkilder. Er der nogen der har været så venlige at give en omtale af websitet, som derfor giver trafik til mig? Hvis ja, så er en takkemail måske på sin plads. Det giver god webkarma at vise, at man sætter pris på den slags.

Sådan ser min analytics-rutine ud. Hvilke tal tjekker du hver gang?

Foto af Janoon028 via FreeDigitalPhotos.net

Når kunden ikke er parat til at købe det, du har i butikken

Der kan være mange grunde til, at en kunde går tomhændet ud af en butik. Hun er stadig lidt i tvivl, hun vil gerne undersøge udvalget lidt nærmere eller ak og ve: om den kan fås billigere online. Uanset hvad der er begrundelsen, så sørg for at få en krog i hende, inden du ser ryggen på vej ud af døren. Og det du skal fiske efter er selvfølgelig hendes emailadresse.

Hun er stadig i tvivl…

Vi var i BoConcept i går for at shoppe sofa – vi har været der før, men nu mangler vi bare at tage beslutning om det skal være en 2½er eller 3er. Derfor oprettede ekspedienten et købsforslag, som blev mailet til os. Allerede inden vi kom hjem lå det i min inbox, og jeg skal bare klikke og købe, når vi har leget lidt med målebåndet. Smart. Skulle vi have været en tur forbi butikken igen for at købe, så var det helt sikkert ikke blevet på denne side af jul. Nu får vi måske bestilt inden næste weekend.

Helt frivilligt gav jeg min primære mailadresse, og nu har BoConcept en krog i mig. De kan ikke sende mig deres almindelige nyhedsbrev – det har jeg i hvert fald ikke sagt ja til. Men en eller to remindere ang. købet af sofaen falder vist ind under fair brug af min mail.

Er man en boghandel kunne man jo sende første kapitel af et par af de bøger kunden har kigget på. Lad ekspedienten tage en iPad under armen, gå rundt i butikken og tilbyd at maile et uddrag af bogen. Gerne sammen med et link til at købe bogen med fri fragt. Jeg vil jo ikke betale mere, end hvis jeg havde taget beslutningen inde i butikken. Så ja, butikken må æde fragten, til gengæld kan de tage fuld pris for bogen til forskel fra saxo.com o.l.

Hun vil gerne undersøge udvalget nærmere…

Hyldepladsen er jo begrænset, så de fleste boghandler har kun en eller to bøger inden for hvert nicheemne. Men når nu ekspedienten har fat i iPaden, så kan hun jo sammen med kunden tjekke det fulde udvalg af bøger, der findes derude. Gå direkte på boghandlerkædens webshop. Og hvis man har været strategisk omkring indsamling af anbefalinger og anmeldelser, kan det også opveje ekspedientens manglende viden om præcis hvilken yogabog, der er allerbedst. Når ekspedienten og kunden har fundet den bog, der passer bedst til det konkrete behov, så bestil den straks – igen med fri levering hjem til kundens adresse. Eller måske med en særlig rabat på et samkøb af både ebog og trykt bog, så kunden kan gå i gang med at læse allerede i toget hjem.

Hun vil undersøge om den fås billigere…

Køber kunden ikke, fordi hun er stålsat på at finde den 20 kroner billigere, så er det ikke så meget at gøre ved det, med mindre I er indstillede på at drive prisen helt i bund (hvilket sikkert ikke er en god ide). Men sørg alligevel for at hive hendes mailadresse i land i bytte for et gratis kapitel eller andet. Selv om det ikke resultere i et salg, så er det med til at brande jer. Og hvem ved, måske glemmer hun prisjagten i sin iver for at komme videre til kapitel to, så hun bare klikker på købslinket i slutningen af prøvekapitlet. Eller måske er konklusionen på prissammenligningen, at I godt kan matche prisen fra de øvrige webshops, hvis bare I betaler fragten denne gang.

Sælg mere: Husker du disse tricks, når du skriver til Bogportalen?

Flere og flere bøger købes på nettet. Det betyder, at det ikke længere er det gode forhold til boghandleren, der er afgørende, men derimod at man er bedste venner med netboghandlernes søgefunktioner. Så netop dine bøger dukker op, når kunden sætter sig til tasterne. Derfor må teksterne på Bogportalen og din egen hjemmeside aldrig være noget du skriver i al hast to minutter i udgivelsestidspunkt. Det er vigtigt!

Den tekst du skriver om bogen har to formål: For det første skal den inkludere de ord kunden kunne finde på at søge på, hvis hun er interesseret i netop din bog. For det andet skal den være interessant nok til at hun faktisk klikker på købsknappen, når hun først har fundet frem til den. Den skal altså være skrevet både til mennesker og boghandlens søgefunktion. Tricky.

Start med at skrive den tekst, der skal få kunden til at købe. Den skal selvfølgelig indeholde noget om, hvem målgruppen er, og hvad kunden kan forvente at opnå, hvis hun køber bogen. Du må gerne tage udgangspunkt i bogens bagsidetekst, men husk, at der vil være lidt forskel på, om kunden allerede har bogen i hånden (bagsideteksten) eller om hun sidder bag skærmen og bare har et fladt billede at kigge på (teksten til Bogportalen og hjemmesiden).

Flet nøgleordene ind i teksten

Når teksten er gennemarbejdet nok til at kunden med garanti trykker på købsknappen, så er det tid til at inkludere nøgleord. Lav en liste over alle de ord, kunden kunne finde på at søge på. Har man udgivet en bog om yoga, så er det en god ide at opsummere nogle af de stillinger, den inkluderer – barnet, klovnen, solhilsen m.m. (yep, min viden om yoga er meget begrænset). Men listen skal også indeholde nogle af de ord, alle os andre ville bruge. Fx ”yoga ondt i ryggen”, hvis nu min motivation for at give mig i kast med yoga er, at jeg har behov for at styrke min ryg.

Fra forfatteren kan du sikkert få de vigtigste fagudtryk, men han er ikke nødvendigvis den bedste til at svare på, hvilke ord alle andre ville bruge. Måske er du også allerede selv fedtet for meget ind i emnet til at svare på dette spørgsmål. Så må du få hjælp fra en kollega eller ven. Spørg dem om, hvad de kunne forestille sig motivationen var for at købe pågældende bog, og hvad de så ville søge på.

Når listen er færdig, så tjek teksten igennem igen. Indeholder den alle nøgleordene? Hvis ikke, så flet dem ind. Teksten skal naturligvis stadig kunne læses uden at man brækker tungen, så det kræver lidt arbejde, at få dem indarbejdet. Måske skal hele sætninger skrives om, frem for bare at dumpe tilfældige nøgleord ind hist og pist.

Lav listen over nøgleord

Når du har lavet listen over nøgleord har du også et godt udgangspunkt til feltet ”Nøgleord” på Bogportalen. Men hvordan er det nu? Er der et eller to l’er i pil(l)ates? Forvent ikke at kunden har det sorte bælte i stavning, så det er en god ide også at tage et par alternative stavemåder med på de allervigtigste søgeord.

Synes du det lyder som hårdt arbejde, så har du helt ret. Men jeg lover dig, at det har effekt – det er et af de allervigtigste salgsredskaber du overhovedet har.

PS: Bogportalen burde i øvrigt også indeholde et felt til beskrivelse af forsidefarve… Til alle dem der kommer ind i boghandlen og leder efter en bog med noget a la denne beskrivelse: Altså den der bog min veninde Hanne anbefalede, den er grøn på forsiden og så er den tyk. Det er vist nok noget med et mord. Har I den?

Foto af Renjith Krishnan via FreeDigitalPhotos.net

Facebook-fif: Giv kunderne medbestemmelse

Som du sikkert ved, så gælder det ikke kun om at få folk til at klikke “synes godt om” til dit brand på facebook. Du skal også have dem til løbende at kommentere, dele eller like dit indhold, for at dine statusopdateringer bliver ved med at dukke op i folks nyhedsstrøm. Er folk ikke engagerede i det, du skriver, så er facebook så venlige at hjælpe dem med at sortere dine statusopdateringer fra. De bliver simpelt hen ikke vist i folks nyhedsstrøm. Selv om du har 300 “fans”, så ses dine skriblerier måske kun af 20-30 mennesker. Yikes. Facebook er tough business at få til at virke.

Hvis du vil kigge med over skulderen hos nogen, der virkelig forstår facebook, så tjek børnetøjs-shoppen filabel.dk. For eksempel havde de for nyligt en konkurrence, hvor deres fans skulle stemme, om man ønskede rabat på mærket Småfolk eller Ej-sikke-lej. Man skulle blot skrive det ene eller andet mærke i en kommentar. Det gav flere hundrede kommentarer. Det er de færreste statusopdateringer, der kan skabe så megen aktivitet (ja, det er det, vi småbørnsmødre går op i).

En tilsyneladende ret simpel statusopdatering, men det giver ren facebookbonus:

  • Filabel.dk er sikret visning i disse hundredvis af brugeres nyhedsstrøm den kommende tid. De har jo interageret med brandet ved at kommentere, så facebook vurderer at de er interesserede i filabel.dk.
  • En så populær post vil ligge højt i folks nyhedsstrøm længe. Der er dermed potentiale for, at endnu flere får den at se.
  • Der er endda også god chance for at få statusopdateringen vist i nyhedsstrømmen hos venners venner, så der er mulighed for at nå længere ud.
  • Og mon ikke, at de folk der har stemt på vinderbrandet er lidt mere tilbøjelige til at udnytte den rabatkode, der kom ud af afstemningen.

Meget smart tænkt, filabel.dk. Og det er klart indsatsen værd, at det nok har taget lidt tid manuelt at tælle alle stemmerne op.

Hvem følger du på facebook, som vi andre kan blive inspireret af?

Foto af Stuart Miles via FreeDigitalPhotos.net