Brug en infographic til at indsamle mailadresser

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af infographics. En god infographic kan opnå meget større eksponering end et almindeligt blogindlæg. Men nogle gange kunne man ønske, at man kunne følge op på denne eksponering.

Derfor kan jeg rigtig godt li’ denne infographic fra RepCap:

INFOGRAPHIC-How-to-Write-a-White-Paper-Like-a-Journalist

Overskrifterne og hovedpointer er med i denne ”offentligt tilgængelige” udgave, som kan deles og tweetes. Men hvis man vil have fingrene i det indhold, der er markeret med gråt, så må man hoste op med sin mailadresse. Perfekt mulighed for, at RepCap kan følge op med en mail eller telefonopringning til potentielle kunder. At RepCaps salesforce-formular så er gået i stykker, så man pt ikke kan få fat i den fulde version er knap så tjekket. Men ideen kan jeg li’.

Best practice: Fra nyhedsbrev til facebook

Når man bruger tid på at kommunikere via flere forskellige platforme, som facebook, nyhedsbrev og en blog, giver det rigtig god mening at forsøge at få folk til at følge med via flere medier. Det giver større sandsynlighed for, at vi rammer dem mindst et sted – hvis de ikke åbner nyhedsbrevet, ser de måske facebook-statusopdateringen eller omvendt. Derfor har mange et facebook-logo i deres nyhedsbrev, som linker til facebooksiden. Problemet er, at vi er blevet så vant til at se disse logoer, at vi overser dem. Og desuden er det ikke nogen nyhed, at nogen er på facebook – det forventer vi da, for det er alle jo efterhånden. Derfor skal der mere end et facebooklogo til, for at få folk til at klikke videre.

Jeg så engang et fif i et Crate & Barrel nyhedsbrev, som jeg har brugt et par gange siden: At indsætte et screenshot af en facebookstatusopdatering i sit nyhedsbrev. Var det Rosinante & co kunne de fx indsætte dette billede:

rosinante-facebook

Det kan virke banalt, men jeg mener faktisk, at det er lidt af en genistreg. For det første giver størrelsen af billedet i sig selv langt større synlighed end et fedtet facebooklogo. For det andet viser det den type af indhold, der typisk postes af Rosinante & Co. Det, at jeg ved, hvad jeg kan forvente, gør det meget mere sandsynligt, at jeg klikker videre og efterfølgende ”synes godt om”. Og for det tredje viser kommentarerne og ”synes godt om”-tilkendegivelserne, at jeg ikke er den eneste, der synes den slags indhold er interessant. Mange har før jeg opdaget, at Rosinante & co. har en god og aktiv facebookside, så nu vil jeg se, hvad det er, horderne mener jeg går glip af. Social proof når det er bedst. Jeg er om bord…

Slet halvdelen af din bog eller dit blogindlæg

Slet halvdelen af din bog eller dit blogindlægDet sidste punktum er sat og du er klar til at udgive – et blogindlæg, en bog eller et nyhedsbrev. Uanset medie har de fleste af os en uimodståelig trang til at få det skrevne af sted ud i verden hurtigst muligt. Men holdt, stop, siger redaktøren (det er mig). Efter skrivefasen kommer den uønskede redigeringsfase. Hvorfor? Fordi det er den proces der sikrer, at indholdet faktisk bliver læst.

Læsere er nemlig ikke så loyale, som man kunne ønske sig. Tiden er knap, så uanset om det er på nettet eller en trykt bog, så læser vi kun så længe, det giver mening for os. Bliver indholdet irrelevant, kedeligt eller ustruktureret, så stopper vi med at læse. Hvor hurtigt man giver op er forskelligt fra person til person, men det er helt sikkert hurtigere end du tror. Et kig i Google analytics for at se, hvem der opholder sig 10 sekunder eller mindre på en side er for de fleste et nedslående syn. Derfor handler det om, at du, sætning for sætning, leverer toprelevant indhold.

Her kommer redigering ind i billedet. Når du skriver sniger der sig en masse sekundært stof med ind. Sjove kommentarer eller eksempler, eller bemærkninger som er superskarpe, men egentlig handler om en tangent til emnet. I redigeringsfasen skal de luges ud. Og det skal gøre lidt ondt, for du skal gerne skære lidt mere end du gerne vil, for at det bliver knivskarpt.

Og du kan roligt gå lidt hårdt til værks, for i morgen, har du sikkert glemt det der blev slettet. På Clockwise er jeg i gang med at redigere en bog (ja, der kommer nok en enkelt clockwise-bog mere – det skal jeg nok fortælle mere om en anden dag). Den har været meget lang tid undervejs, og kapitel 1 blev redigeret færdig for et par år siden, så forfatteren havde et toptunet kapitel at bruge som pejlemærke når han skrev resten af bogen. Dette første kapitel er 11 word-sider langt, mens bogens resterende kapitler, der nu også er færdigskrevne, alle er mere end 20 sider hver. Forfatteren og jeg undrede os over denne forskel og gik derfor tilbage til en tidligere version for at tjekke, og det viser sig, at kapitel 1 er redigeret ned til det halve af den oprindelige tekst. Jeg er sikker på, at det dengang gjorde ondt (selvfølgelig mest på forfatteren), men i dag virker kapitlet fuldstændig helstøbt og alt er udfoldet præcis så meget, at man som læser forstår, men uden nogen svinkeærinder. Så bare gå til den, når du redigerer, for som både forfatteren og jeg glemmer du sikkert det slettede inden længe.

Bruger du tiden på de rigtige data?

Bruger du tiden på de rigtige dataTidens mantra er data, data, data. Vi skal indsamle data om vores kunder, besøgende på hjemmesiden og nyhedsbrevsabonnenterne. Man kan ikke nærme sig et kommunikationsværktøj uden at få smidt en bunke analyseværktøjer i nakken:  facebook indblik, Google analytics til hjemmesiden, statistik i nyhedsbrevssystemer osv. Og statistikken er ofte et supergodt argument, hvis du vil have chefen til at bevillige penge til et system, der er lidt vildere end et andet. Alt sammen meget godt, men hvis man ikke bruger data rigtigt, er det efter min mening spild af tid.

Når data er spild af tid

For indsamling og behandling af data tager nemlig tid. Den tid du bruger på at tjekke Google Analytics kunne være brugt på at skrive et blogindlæg. Og når man først forsvinder ind i analytics går der hurtigt en time uden man opdager det. Bagefter føler man sig vældig oplyst om hjemmesidens tilstand, men der sker ikke så meget andet end det. Så man fortsætter med at skrive de samme nyhedsbreve og lave samme type indhold til hjemmesiden. Hvis det er det typiske scenarie efter et besøg i Google Analytics, så stop med at spilde tid på data. Brug i stedet tiden på at producere.
Endnu værre er det, hvis du udelukkende fokuserer på de data, der understøtter, at det du allerede gør, fungerer: Fx at du har flere, der åbner dit nyhedsbrev end gennemsnittet i din branche. Det øger risikoen for, at du overser eller negligerer de tal, der indikerer noget du kunne gøre bedre. Spild af tid + udvoksning af større skyklapper. Loose, loose.

Ha’ fokus på data, der kan handles på

Der hvor data giver rigtig god mening er, hvis det er tal, du kan handle på. Tal, der får dig til at omstrukturere en side på din hjemmeside, skrive flere blogindlæg om et specifikt emne, poste facebookstatusopdateringer på et andet tidspunkt end du plejer osv. Hvis du bruger data til den slags optimeringer, så kudos til dig. Data kan give dig et meget bedre beslutningsgrundlag for, hvad du skal blogge om, end din mavefornemmelse. Det der giver god trafik, skal du selvfølgelig skrive meget mere af. Og nogle gange kan data også give dig overraskende ny viden, som fx at sommerferien ikke er en tid, hvor kunderne forsvinder fra din hjemmeside og ud i hængekøjen, men tværtimod der, hvor de har tid til – fra selvsamme hængekøje – at researche grundigt inden de foretager et køb. Hvis det er tilfældet for dine kunder, så skal du være klar med nye blogindlæg, facebookannoncer og en topskarp hjemmeside, så snart ferien nærmer sig. Når du bruger data på den måde, så er det guld.

Hver gang du tjekker en statistik i et af de mange fantastiske værktøjer, så spørg dig selv, hvilken ændring det potentielt kan medføre. Kan data give dig input til en brainstorm på blogemner, kan tallene fortælle dig, hvilke sider på din hjemmeside, der ikke fungerer (som måske indikeres af høj bounce rate) eller hvornår du bør poste statusopdateringer på facebook? Hvis du kan handle på tallene, så tjek endelig. Er det mest feel good, så brug tiden på noget andet.

Lækre bogbilleder

Billederne af en bog skal ofte være klar længe før den er trykt. De er uploadet til bogportalen og sendt til layout i kædekataloger flere måneder inden man har den fysiske bog i hånden. Derfor ser man ofte et helt fladt billede af bogens forside eller hvis der er brugt ekstra krudt på bogen, så er grafikken digitalt wrappet på en dummybog. Og når pallerne med bøger endelig lander, så er marketingafdelingen allerede på vej videre til næste bog. Derfor er det usædvanligt at se billeder som disse:

Processed with VSCOcam with 4 preset

 

Processed with VSCOcam with 4 preset

Billederne stammer fra Chronicle books nye blog, som findes her.

Fra offline til online: Taktikker der virker

For noget tid siden udsendte den virksomhed jeg arbejder for en direct mail, der var med til at fordoble besøgstallene på vores website. Altså en fysisk udsendelse, der resulterede i masser af online trafik. Simpelt tænker du måske, men det er faktisk ikke altid, at denne virkning er så selvfølgelig. Alt for mange direct mails konvertere ikke til online – de ryger direkte i papirkurven uden nogen handling. Og så er det kun PostDanmark, der har fået noget ud af forsendelsen.

Fra offline til online: Taktikker der virkerDer er nemlig stadig en barriere mellem fysisk og online – en QR-kode, der skal scannes, et link der skal indtastes eller måske er alle ens netforbundne devices krøbet lidt længere væk end en armslængde (jeg er sikker på at de piler afsted, når jeg kigger den anden vej). Derfor er det svært at få en fysisk udsendelse til at give online effekt. Online til online derimod, er meget lettere at få til at virke. Fra email-nyhedsbrev til website, kun et enkelt klik.

Derfor skal man i et fysisk brev give modtageren en ekstra god grund til at flytte sig fra offline til online. Hvad gjorde vi i føromtalte brev? Vi henviste til 3 konkrete blogindlæg, som vi troede havde stor interesse for vores målgruppe. Vi havde ret. Vi skrev ikke bare ”læs vores blog”, men ”læs vores blogindlæg om, hvilke 3 ting, der oftest får en facebookstrategi til at fejle”.

I en fysisk butik er der samme udfordring, hvis man gerne vil give de besøgende en sammenhængende offline og online oplevelse. Selv om man kan se butikkens webadresse uanset om man kigger til højre eller venstre, op eller ned, så er det i mange tilfælde ikke nok til få folk til at hive deres smartphone op af lommen. Fortæl kunden eksplicit, hvad hun får ud af at scanne en QR-kode eller besøge en bestemt landingsside på jeres website. Kan hun læse et gratis kapitel af en bog, hun er interesseret i? Få en rabatkode, der giver gratis fragt? Eller få yndlingsforfatterens anbefalinger til sommerens 10 bedste læseoplevelser.

Men hvorfor skal man overhovedet have offline og online til at spille sammen? Fordi vi skal have folk vænnet til at bruge netop vores webshop, og ikke en anden netbutik når det uundgåelige sker: At man i hvert fald i perioder af sit liv køber mere og mere online. Med to små børn er det i hvert fald et vilkår her på matriklen. Ikke fordi jeg ikke gerne vil bruge en hel lørdag i byens butikker, men det kommer ikke til at ske. Så hvis de butikker, hvor jeg før kom jævnligt, ikke vil miste adgangen til mit dankort, så skal de have konverteret mig fra offline til online.

47 uundværlige råd til skribenten

SONY DSCNogle gange kan man fristes til at tro, at man er født god eller dårlig til at skrive. Eller, at det i hvert fald ikke er noget, man kan gøre det store ved. Men det er ikke tilfældet, mener Roy Peter Clark, og derfor har han skrevet bogen ”Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten”:

”Hvis du føler dig efterladt, kan bogen her inspirere dig til at betragte det at skrive som målrettet håndværk, ikke som et spørgsmål om et talent. Tænk på det at skrive som tømrerarbejde, og betragt bogen som din værktøjskasse,” skriver han i indledningen. Derefter præsenterer han 47 konkrete skriveredskaber.

Bogen er opbygget på en måde, så det virker overskueligt at komme i gang. Roy Peter Clark opfordrer til, at man tager et redskab ad gangen, frem for at kaste sig ud i et kæmpe sprogligt projekt. Phew, det virker faktisk overskueligt at rette et enkelt blogindlæg igennem for at tjekke, om jeg bruger nøgleord godt – vælger dem med omhu, giver dem plads og lader være med at gentage dem:

”Som læser sætter jeg pris på gentagelserne i Hemingways tekst. De virker som rytme i en bastromme og får forfatterens budskab til at vibrere helt ind under huden. Nogle ord – for eksempel sand eller sætning – fungerer som byggekloders og gentages med glimrende virkning. Særlige ord som ”forsiringer” og ”ornamenter” fortjener deres eget rum.
Hvis man er opmærksom på ordterritorier, kan man udrydde de overflødige gentagelser, og endnu bedre: man kan skabe tekster med et særligt sprog, der understøtter tekstens formål.”

Eller når jeg skriver en tekst, så have som mål at tilføje en enkelt interessant kontrast eller at have fokus på at lade de vægtigste ord komme først eller sidst i en sætning:

”Nogle skriveundervisere kalder teknikken det emfatiske 2-3-1 værktøj: De vigtigste ord kommer i slutningen, de næstvigtigste i begyndelsen, og de mindst vigtige i midten, men det er for meget matematik for min hjerne. Her er min forenklede udgave: smid det bedste stof ind i slutningen og begyndelsen af sætningen. Skjul det svageste i midten.
Den første sætning i Amy Fusselmanss roman The Pharmacist’s Mate lyder sådan: ”Sex på et skib er en dårlig ide, med mindre du vil være gravid.” De mest fascinerende ord i starten og slutningen.”

Nogle af rådene har man måske hørt før – fx at bruge aktive udsagnsord – men Roy Peter Clark inspirerer til, at man faktisk gør noget ved det. Det bliver konkret, fordi han på en rigtig fin måde udfolder virkningen af det enkelte skriveredskab, gør det enkelt at bruge og krydrer det hele med masser af eksempler.

Sjældent har jeg følt mig så inspireret til at arbejde med mit sprog. Ikke bare at tænke over hvad jeg skriver, men også hvordan jeg skriver det. Bogen ”Skriveredskaber” kan varmt anbefales.

Risikovurdering af bøger

Forfatteren ved han har skrevet en bestseller, hans venner er sikker på det bliver en succes, forlaget er begejstret. Alle tror på det. Men et halvt år efter udgivelse må man konkludere at det heller ikke blev denne bog, der skulle trække millioner hjem til dem, der har kastet hjerteblod i projektet.

Der kan være mange grunde til, at en bog ikke sælger så godt som forventet: Der er netop udkommet en bog, der minder om, så markedet er mættet. Dem der skulle have købt bogen ved ikke, at den eksisterer. Målgruppen ved den er der, men bryder sig ikke om den.

For at undgå at ende her – eller i hvert fald lidt sjældnere – kan man lave en risikovurdering inden man går i gang med et projekt. Man kan for eksempel forsøge at besvare spørgsmålene:

  • Er der mange, der ved noget om dette emne eller kun få eksperter? Hvis der kun er få, der kunne skrive en tilsvarende bog kan man så diskret finde ud af, om andre er i gang?
  • Har målgruppen reelt behov for denne bog? Eller er det ønsketænkning, at folk bare må eje den? Køber målgruppen overhovedet bøger eller skal I først lokke dem på deres allerførste besøg i en boghandel (op ad bakke siger jeg bare)?
  • Har vi kanalerne til at nå den målgruppe, der skal købe bogen? Har vi med succes solgt andre bøger til denne målgruppe eller kan vi alliere os med nogen, der har direkte adgang til disse mennesker? Hvis den eneste vej til succes går gennem en anmeldelse i magasinet ”Traktor”, så er det risky business og man skal være ret sikker på, at man får netop denne anmeldelse.
  • Er det et emne, hvor målgruppen er særligt picky på et eller flere punkter? Går de meget op i design, så et bestemt boglayout kan få dem til ikke at købe? Er emnet kontroversielt, så folk af en bestemt overbevisning eller ”skole” ikke vil købe den?

Fra forlagets side er der også en risiko forbundet med, at forfatteren ikke leverer til tiden eller leverer et manuskript af dårlig kvalitet. Julebogen der udkom til påske – nej, vel. Og skal der bruges flere hundrede timer på at redigere bogen, så er et salg på 750 bøger ikke nok til at gøre den rentabel. Ideen kan være nok så god, hvis den ikke eksekveres godt.

Allerbedst er det selvfølgelig at teste så meget som muligt. For eksempel ved at rådføre sig med nogen fra målgruppen flere gange undervejs i forløbet. Hvis man ikke tager sig tid til dette, så sørg i det mindste for at besvare ovenstående spørgsmål så ærligt, som du kan – når risikoen ved en bogudgivelse skal vurderes trives ønsketænkning desværre i bedste velgående hos både forfattere og forlag.

Indrømmelse: Jeg er samler

Min mormor er samler. Aviser fra 40’erne. Gamle julekalendere med glimmer og krøllede kanter, der er blevet åbnet igen og igen, år efter år. En samling knapper, der blev påbegyndt for mere end 100 år siden. Det var blot nogle af de ting, vi fandt på hendes loft, da det skulle ryddes for et år siden, fordi familiegården skulle sælges.

Det er nok hende jeg har det fra. Jeg er nemlig også samler. Både af gamle ting og faglig inspiration. Og jeg holder stædigt fast på, at det er et positivt karaktertræk, selv om venner, familie og feng shui-guruer ryster overbærende på hovedet. Tidligere havde jeg stakkevis af avisudklip, kataloger og magasiner, som inspiration til fremtidige blogindlæg, artikler og projekter. Men de var usorterede og derfor ubrugelige. At lede efter et bestemt udklip var i langt de fleste tilfælde mest af alt en overspringshandling.

Men siden jeg er begyndt at bruge Evernote, er min samling blevet forvandlet til en skatkiste (kender du ikke Evernote, så se mere her). I skrivende stund har jeg mere end 1200 noter, billeder, webudklip og artikler, der er sorteret i 73 forskellige virtuelle notesbøger.

Jeg tager billeder af alt fra ebogsstatistikker til boligreportager og boganmeldelelser med evernote-app’en på min telefon. Som ekstra bonus genkender Evernote tekst, så selv disse elektroniske avisudklip bliver søgbare. Finder jeg noget på nettet, interessante blogindlæg eller highlights fra whitepapers, ryger de også direkte i Evernote. På den måde er de lige ved hånden, hvis jeg senere får brug for at referere til dem. Klip, klip, swish, swish – sendt direkte til Evernote.

Når jeg skal skrive et blogindlæg starter jeg ofte med en søgning i Evernote. For det meste overrasker det mig, at jeg måske ubevidst har brygget på indlægget noget tid. I hvert fald er der samlet adskillige artikler om netop det emne, jeg har sat mig for at skrive om.

Jeg læste for nyligt om en, der har en lignende inspirationssamling. Bare i fysisk format. Med en kasse til hvert af de store emner, der interesserer ham. Kasser, som kan kaste mange forskellige artikler, endda bøger, af sig. Selv om jeg ville elske at bredde et fysisk materiale ud på kontorgulvet, så er jeg glad for at mit er elektronisk. Søgbart og tilgængeligt fra både computer, iPad og telefon. Og med mulighed for at lave et utal af forskellige kasser.

Figurer og illustrationer – en vigtig detalje

Hver lille detalje sender signaler om en bogs emne og kvalitet. En af de ting, der desværre ofte bliver overladt til tilfældigheder er figurer.

Her er tre eksempler på figurer fra forskellige bøger:

Min personlige favorit er den sidste. Den er enkel, så man hurtigt afkoder, hvad det handler om (Steady Eddie falder ned af karrierestigen i midten af fyrrene, Reckless Erica tager turen op og ned af karrierestigen flere gange, men ender på toppen). Der er brugt humor. Og så kan jeg godt li’ at den griber ind i teksten, så det ikke bare er en boks, der er placeret midt i det hele.

En ”håndtegnet” figur som på den midterste illustration fungerer også fint. Særligt fordi bogen har mange illustrationer, og med det håndtegnede look opnår man en ensartethed gennem hele bogen. Det er ikke specielt originalt, men nogen har da gjort sig nogle overvejelser mht. hvordan figurerne skal præsenteres.

Den første derimod signalerer for mig word-bokse og –illustrationer omsat til lidt pænere InDesign-varianter. Alt for kedeligt, hvis du spørger mig.

Men de lækre figurer og illustrationer kommer naturligvis ikke bare af sig selv. Det kræver, at man bruger den krøllede kreative del af hjernen til at finde den bedste måde at kommunikere budskabet visuelt. Og når ideen er på plads, så skal layouteren briefes rigtig godt, så den også fungerer i praksis.

Har du et eksempel på en bog, hvor illustrationerne sidder lige i skabet?