47 uundværlige råd til skribenten

SONY DSCNogle gange kan man fristes til at tro, at man er født god eller dårlig til at skrive. Eller, at det i hvert fald ikke er noget, man kan gøre det store ved. Men det er ikke tilfældet, mener Roy Peter Clark, og derfor har han skrevet bogen ”Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten”:

”Hvis du føler dig efterladt, kan bogen her inspirere dig til at betragte det at skrive som målrettet håndværk, ikke som et spørgsmål om et talent. Tænk på det at skrive som tømrerarbejde, og betragt bogen som din værktøjskasse,” skriver han i indledningen. Derefter præsenterer han 47 konkrete skriveredskaber.

Bogen er opbygget på en måde, så det virker overskueligt at komme i gang. Roy Peter Clark opfordrer til, at man tager et redskab ad gangen, frem for at kaste sig ud i et kæmpe sprogligt projekt. Phew, det virker faktisk overskueligt at rette et enkelt blogindlæg igennem for at tjekke, om jeg bruger nøgleord godt – vælger dem med omhu, giver dem plads og lader være med at gentage dem:

”Som læser sætter jeg pris på gentagelserne i Hemingways tekst. De virker som rytme i en bastromme og får forfatterens budskab til at vibrere helt ind under huden. Nogle ord – for eksempel sand eller sætning – fungerer som byggekloders og gentages med glimrende virkning. Særlige ord som ”forsiringer” og ”ornamenter” fortjener deres eget rum.
Hvis man er opmærksom på ordterritorier, kan man udrydde de overflødige gentagelser, og endnu bedre: man kan skabe tekster med et særligt sprog, der understøtter tekstens formål.”

Eller når jeg skriver en tekst, så have som mål at tilføje en enkelt interessant kontrast eller at have fokus på at lade de vægtigste ord komme først eller sidst i en sætning:

”Nogle skriveundervisere kalder teknikken det emfatiske 2-3-1 værktøj: De vigtigste ord kommer i slutningen, de næstvigtigste i begyndelsen, og de mindst vigtige i midten, men det er for meget matematik for min hjerne. Her er min forenklede udgave: smid det bedste stof ind i slutningen og begyndelsen af sætningen. Skjul det svageste i midten.
Den første sætning i Amy Fusselmanss roman The Pharmacist’s Mate lyder sådan: ”Sex på et skib er en dårlig ide, med mindre du vil være gravid.” De mest fascinerende ord i starten og slutningen.”

Nogle af rådene har man måske hørt før – fx at bruge aktive udsagnsord – men Roy Peter Clark inspirerer til, at man faktisk gør noget ved det. Det bliver konkret, fordi han på en rigtig fin måde udfolder virkningen af det enkelte skriveredskab, gør det enkelt at bruge og krydrer det hele med masser af eksempler.

Sjældent har jeg følt mig så inspireret til at arbejde med mit sprog. Ikke bare at tænke over hvad jeg skriver, men også hvordan jeg skriver det. Bogen ”Skriveredskaber” kan varmt anbefales.

Kontor til skæve, kreative og spændende tanker

Her på hjemmefronten har vi lavet en lille makeover af vores kontor. Det er ikke helt færdigt, fx mangler vi stadig at få hængt nye lamper op. Og en ny stol til skrivebordet er også på ønskelisten. Men nu er det indtaget her på en varm efterårsdag. Er din arbejdsplads også indrettet til at tænke skæve, kreative og spændende tanker?

 

Det er ikke alle mine drømme for det perfekte kontor, der er blevet opfyldt her, men næsten. Den samlede liste er:

  • Godt lys – både masser af dagslys og gode lamper til de dage, hvor solen glemte at stå op.
  • Et stort gulvareal, hvor tegninger, post-its og papirlapper kan spredes ud og flyttes rundt, så man kan se nye sammenhænge i materialet.
  • Et stort skrivebord og en god (kontor-)stol.
  • En lækker lænestol til at læse og drikke the.
  • Masser af inspirerende bøger i forskellige genrer. Kreative bøger, businessbøger, skrivebøger og en synonymordbog.
  • En computerbakke når lænestolen kalder, men det ikke er den gode bog og teen, der står på todo-listen.
  • Tuscher og farveblyanter, papir i forskellige størrelser og farver – nogle ideer skal bare opfindes i orange, pink eller himmelblå.
  • Foldere, mapper el.l. til at opbevare inspirationsstof. Jeg har både én til grafiske materialer og én til særligt velskrevne artikler og tekster. Hvis jeg en dag er lidt udfordret på at få tasterne til at flyve, så hjælper det nogle gange at kigge i en af folderne. I øjeblikket bruger jeg bare to helt almindelige elastikmapper. Dem kunne jeg godt tænke mig at skifte ud med noget lidt mere spændende, så følelsen af at åbne inspirations-skattekisten også bliver visuel.
  • Et stort whiteboard til at skrive udfordringer og issues på forskellige projekter. Det virker specielt godt, hvis man er flere fra kontoret, der arbejder på samme projekt. Så kan kollegaerne følge med i, hvad der er løst og hvad man stadig arbejder på.

Et analogt og et digitalt skrivebord

Hvis jeg havde plads, ville jeg ønske mig to skriveborde. Et analogt og et digitalt. Et hvor ideerne til bøger, blogindlæg og andre kreativiteter kan tegnes og skitseres på papir. Det skulle være fyldt med tuscher, store stykker papir, mine foldere til inspirationsstof m.m. Og et andet skrivebord til de uskønne og ikke særligt inspirerende computere, skærme o.l. Det digitale skrivebord er der, hvor man sætter sig for at få arbejdet gjort, når først tankerne er tænkt. På den måde ville de to processer – at få ideer og at producere – i højere grad blive adskilt.

Hvad er uundværligt i dit kontor?

Off topic: Velkommen til Sara

Jeg vil lige dele en lille nyhed med jer her på bloggen: For tre uger siden blev jeg nemlig mor til Sara. Et lille 54cm langt og 3940g “tungt” vidunder. Jeg håber på i løbet af min barsel at holde bloggen velopdateret – måske endda lidt mere regelmæssigt end hidtil. Men hvis der bliver lidt radiotavshed, så er det højst sandsynligt Sara, der gør sit for at holde mig travlt beskæftiget.

Min mediepakke: Disse blogs og podcasts følger jeg

Som du måske ved, lukkede Google reader for nyligt. Her hos mig blev det anledning til en lidt større oprydning i de medier, jeg følger, og de værktøjer, jeg bruger.

De blogs jeg følger, læser jeg nu i Feedly. Jeg synes ikke det er et fuldgodt alternativ til Google reader, men måske er jeg bare en smule konservativ. Det er i hvert fald værktøjet, jeg bruger i øjeblikket. De blogs jeg følger er:

Forlagsblogs:
Joe Wikert
Michael Hyatt
Jane Friedman
The Shatzkin FIles
Digital udvikling

Kommunikation:
Copyblogger
Responsys New School Marketing
Bro kommunikation
Abelone Glahn
DKM (hvor jeg selv skriver jævnligt)

Diverse:
Design*Sponge
Tinadalbøge.dk

Desuden har jeg en gmail-konto til nyhedsbreve, som jeg også læser via feedly.
Ud over fra ovenstående blogs finder jeg mange artikler via twitter. Jeg er ikke selv så aktiv skribent på twitter, jeg bruger det mest til at følge med i, hvad der rør sig. Derfor bruger jeg primært Flipboard til at følge med på Twitter. Det giver en lækker præsentation af tweets, artikler og billeder, der bliver delt her.
Alt hvad jeg ellers støder på af interessante artikler på nettet, som jeg ikke har tid til at læse her og nu, ryger i Instapaper.

Podcasts

Podcasts hører jeg primært på min iPod og jeg bruger derfor iTunes til at administrere mine abonnementer:
Manager tools
Elektronista
eBook ninjas
Oxford Brookes University – publishing podcasts

Som sagt er der på det seneste blevet luget en del ud i de blogs og podcasts, jeg følger. Der er derfor plads til lidt tilføjelser. Har du et godt tip til, hvad der bør være en del af min mediepakke?

Foto af Stuart Miles via FreeDigitalPhotos.net

Selvudgivere: Skaf jer et forlagsteam, der kan sikre bogens kvalitet

På det seneste har der været en del historier i medierne om, at selvudgivere udfordrer forlagsbranchen. Det billede bør efter min mening nuanceres en smule. Der er nemlig selvudgivere og så er der selvudgivere.

Der er etablerede forfattere, der efter adskillige succesfulde udgivelser vælger at selvudgive. De udfordrer forlagsbranchen.

Der er forfattere, der ikke synes forlagene tilbyder en god nok service (nogle gange med rette), og derfor vælger at samle sit eget ”forlagshold” til at selvudgive en kvalitetsbog. De udfordrer forlagsbranchen big time.

Og så er der forfattere, der mener, at de ved at sparre på omkostningerne kan opnå en større indtjening end den royalty, de kan få fra et forlag. Dem, der får deres fætters søn til at designe omslaget, en veninde til at korrekturlæse og sætter selv bogen op i Word. Done – ud i verden med den. Den kategori af selvudgivere bør ikke give forlæggerne mange søvnløse nætter.

Så hvis du skal selvudgive en bog, så sørg for, at du tilhører en af de to første kategorier, og saml et professionelt forlagshold, der kan sikre, at de mange timer, du har svedt over bogens indhold, ikke er skønne spildte kræfter. Et hold, der kan give bogen den kvalitet, der er en forudsætning for, at den når længere ud end til dine nærmeste venner. Og nej, det er ikke gratis. Det er den investering, et forlag normalt tager, men som man som selvudgiver selv hænger på. Med deraf følgende større risiko for tab, men også større chance for en bedre indtjening, hvis bogen faktisk når ud over rampen.

Forlagsholdet – dem har du brug for

Bag kulisserne på et forlag, er der en række eksperter på spil. Forlagsbranchen har ikke altid været lige god til at synliggøre dette, så derfor kan man som selvudgiver godt fristes til at tro, at man kan klare det hele selv. Hvis du ønsker succes med din bog, så fald ikke i den fælde. Tværtimod bør du selv samle dig et forlagshold af freelancere, som dækker dig ind på de områder, hvor der er brug for ekspertviden. Det drejer sig blandt andet om:

Redaktør til sparring undervejs i skriveprocessen
Når man skriver en bog, så er man så godt inde i stoffet, at det kan være svært at hæve sig op over emnet og se det store perspektiv. Derfor har man behov for en, der kan give sparring på bogens struktur og sikre, at den røde tråd er der hele vejen gennem bogen. En, der udfordrer dine små darlings og giver forslag til, hvad der skal slettes, og hvad der skal uddybes. Og lyt nu godt efter, også selv om du som selvudgiver har vetoret. De dygtige redaktører ved, hvad de taler om.

Redaktør til redaktionel bearbejdelse af det færdige manuskript
Den lidt mere tekstnære gennemlæsning når manuskriptet er ved at være på plads. Det kan være den samme som vedkommende, du har brugt tidligere i processen, men det kan også være en fordel med friske øjne på bogen.

Korrekturlæser
Intet signalerer uprofessionalitet som stave- og grammatikfejl. En seriøs korrekturlæsning er derfor et absolut must. Og man kan ikke læse korrektur på sin egen tekst. Punktum.

Grafisk designer til at lave omslag
Bogens forside sender signaler om både bogens kvalitet og type. De fleste af os bliver påvirket i løbet af milisekunder, så det er vigtigt at omslagsdesignet sidder lige i øjet. Skal bogen primært sælge som ebog eller via webshops, så vær opmærksom på, at læseren ofte kun ser et lille thumbnail af forsiden. Læseren vil ikke lægge mærke til små detaljer, og titlen bør måske være større end det, man er vant til fra de trykte bøger i boghandlen.

Grafisk designer til at lave opsætning
Folk bliver hurtigt irriterede, hvis læsbarheden ikke er i top. Sørg for at få fat i en grafiker, der har erfaring med bogopsætning – en der laver fede hjemmesidedesigns eller lækre reklamer, kan ikke nødvendigvis sætte bøger op. Det skal være en, der ved noget om alle de små bogspecifikke detaljer: hvor bred skal indermargin være, for at teksten ikke forsvinder ind i ryggen i en trykt bog, hvilken skriftstørrelse og -type fungerer godt til en lang tekst, hvor mange sider skal der være i starten af bogen til forsats, titelblad m.m. Det er viden man kun opnår gennem erfaring.

Markedsføringsekspert
De fleste bøger er skrevet med hjerteblod, og som forfatter kan man let komme til at tro, at den passion i sig selv er garanti for at bogen når ud til i hvert fald den halve danske befolkning. Men den slags garantier gives desværre sjældent. Har man en veletableret blog eller et nyhedsbrev med mange abonnenter, eller er man en efterspurgt foredragsholder eller en med adgang til medierne, så kan det måske bære bogen ud. Men lad være med at satse på, at det nok går af sig selv. Opdager man efter tre måneder, at markedsføringsindsatsen alligevel ikke var god nok, så er det langt sværere at komme igen – selv med hjælp fra en professionel. På det tidspunkt har bogen ikke længere nogen nyhedsværdi, og så er adgangen til medierne fx langt mere begrænset. Vær realistisk fra starten og sørg for at få den rette hjælp, hvis du er det mindste i tvivl om dine egne markedsføringsevner slår til.

Distributør
Måske har du også brug for rådgivning mht. afsætningskanaler. Som selvudgiver er det næsten umuligt at få sin bog ud i store stakke i boghandlen. Men måske bør boghandlerne kunne bestille den via bogportalen? Og hvilke selvudgiverplatforme bør du satse på at sælge bogen igennem? Megen af denne information kan du google dig til, eller du kan også vælge at bruge timerne på noget andet og købe dig til denne rådgivning. Your choice.

Hvem har jeg glemt på det ultimative forlagshold? Del gerne dine erfaringer i kommentarerne.

Foto af Feelart via FreeDigitalPhotos.net

Forlag: Stedet hvor fagfolk mødes?

Jeg var i sidste uge på journalisternes fagfestival og så bl.a. klip fra en ny film om Arktis: Ekspeditionen til verdens ende. Selve filmen synes jeg ikke var vildt interessant, men det var projektet bag: At sende et hold af kunstnere, forskere, eksperter og andre fagfolk afsted til Arktis i to uger med fuldstændig frie rammer til at undersøge egne projekter. Med alle de synergieffekter, der kan og vil opstå ud af det. Og så lave en film ud af det.

I samme boldgade er bogen “The Where, the Why, and the How” røget på ønskesedlen. Forskere der fra hver deres ekspertfelt forholder sig til nogen af denne verdens store spørgsmål: Hvad var der før big bang, hvorfor rødmer vi osv. Smukt og tankefuldt illustreret. Den glæder jeg mig til at læse.
Er det måske en del af forlagsbranchens opgave: at være facilitator for at fagfolk mødes og der opstår spændende synergier?

Den kreative arbejdsplads

Hvordan indretter man et kontormiljø, så det fremmer kreativiteten?

Denne Tedx-film giver måske en del af svaret: De gode ideer kommer ikke, når vi sidder alene på vores studerekammer, men når vi befinder os i netværk. Når vi diskuterer et projekt med andre – gerne nogen der er uden for ens eget ekspertisefelt.


 

I bogen Unboss kommer Lars Kolind og Jacob Bøtter også ind på det med den fysiske indretning i en moderne virksomhed. De fremhæver for eksempel softwarevirksomheden Oracle, hvor kontoret er opdelt i fire zoner: En til telefonopkald, en anden til ansigt til ansigt-dialog, en tredje til samarbejdsprojekter og en fjerde til stilhed.

Personligt ville jeg ikke have noget imod, at jeg ikke har mit eget skrivebord, men at jeg for hver dag vælger et miljø, der afspejler de opgaver, jeg har på programmet. Jeg tror det vil give en god dynamik, hvis man hver dag sidder sammen med forskellige mennesker. Selv om man arbejder med hver sin opgave, så sker der ofte en masse spændende idéudveksling, når man lige skal have fem minutters pause. På den måde kan der også lettere flyde viden fra én afdeling til en anden. For eksempel når redaktøren fortæller en sjov historie om et manuskript, som marketingmedarbejderen skal ”overtage” et par måneder senere.

Forfattermiljø

Lars Kolind og Jacob Bøtter fører i øvrigt konceptet noget videre og foreslår, at man nogle dage sidder hos enten kunder eller leverandører. Interessant. Som forlag kunne man også arbejde på at invitere forfattere og kunder ind, frem for selv at flytte ud.

Måske kunne forlagenes kontorer uden for almindelig arbejdstid stå til rådighed for forfattere? Mange forfattere bruger jo aftener og weekender på at skrive. Tænk, hvis man kunne skabe et levende forfattermiljø på kontoret om aftenen og i weekenden. Så de gensidigt kunne inspirere hinanden. Måske var det noget, der kunne tiltrække potentielle forfattere?

Boginspiration #8

Et lille indblik i min sommerferielæsning – bøgerne af Malcolm Gladwell kan varmt anbefales.

Content eller curation – hvor ligger værdien?

Mashable stillede for noget tid siden spørgsmålet ”Who is more valuable in the future: the ones who create original content, or those who filter through the noise to curate the most valuable content?”. Svaret fra Storifys medstifter Burt Herman er ikke specielt interessant, men spørgsmålet har rumsteret hos mig siden. Det er nemlig efter min mening toprelevant, og ikke helt let at svare på.

Den klassiske rolle som skabere af originalt indhold i samarbejde med forfattere, er stadig vigtig. Men med det informationsoverload mange af os oplever, så bliver rollen som kurator mere og mere vigtig. Udgivelse på et etableret forlag giver en blåstempling, som selvudgivne bøger ikke har. Og særligt nicheforlag kunne sagtens dyrke denne kurator-tanke endnu mere. Så de også anbefaler andet indhold end egne bogudgivelser – fx relevant videoindhold, blogindlæg, indsigtsfulde tweets osv.

Jeg har tidligere skrevet om at få en ”thought leader” til at udvælge det allerbedste inden for et felt. Jeg betaler stadig gerne penge for denne service.

Er danske forlag klar til selvudgiverbølgen?

Distribution via boghandel og supermarked spiller stadig en rolle - men hvor længe? Foto: Ben Eenhoorn

Antallet af forfattere, der vælger at gå uden om et forlag og i stedet selvudgive, er støt stigende. Men jeg tror ikke, vi har set den store bølge i Danmark endnu. Primært fordi distributionen er et problem. Det er meget svært som selvudgiver at nå ud i boghandlerne, og selv hvis man satser på en ebogsversion, er det svært at ramme et større marked.

Hvis fx Amazon på et tidspunkt beslutter sig for at åbne for dansksproget litteratur, så vil det være en game changer, tror jeg. De har netop et selvudgiverprogram, som vil gøre det muligt for forfattere at nå bredt ud. Er danske forlag klar til det?

Jeg mener godt vi kunne blive skarpere på at kommunikere det, man får ud af at have et forlag i ryggen:

  • Redaktionel bistand. Vigtigt, vigtigt, vigtigt.
  • Markedsføring.
  • Distributionskanaler – indtil videre
  • Forlaget tager risikoen i form af indledende investering.

Det er tid til at begynde at kommunikere. Når først distributionskanalen for selvudgivere er der, så er det for sent.