Sådan skal en bog markedsføres

Forlægger, blogger og forfatter Michael Hyatt udgav i tirsdags bogen ”Platform: Get noticed in a noicy world”. Den nærmer sig udsolgt på tre dage. Imponerende, men velfortjent, for Michael Hyatt har tilsyneladende gjort et kæmpe arbejde for at bringe den ud over rampen. Som tidligere CEO for et af verdens største forlag, Thomas Nelson, burde han også vide, hvad der skal til. [Read more…]

Boginspiration #7

Det er lidt tid siden jeg sidst har givet jer et indblik i, hvad jeg læser. So here it goes:

Boginspiration #7

Great by choice

Inden I laver den helt store innovative satsning, så sørg for at indsamle nok empirisk data ved hjælp af masser af små prøveballoner.

Jeg hørte for nyligt et interview med Jim Collins, der sammen med Morten Hansen har skrevet bogen ”Great by choice”. Her beskriver han blandt andet en filosofi for innovation: Affyr kugler, dernæst kanoner. Med kuglerne skyder man sig ind på målet, og når man har ramt, så bringer man det tunge skyts frem.

Det samme gælder ifølge Jim Collins for innovation. Man skal teste nyt på mindre områder og derigennem indsamle empirisk data. Eksperimentere med nye produkter, markeder og processer. Når man har ramt noget, der virker, så er det her man skal investere.

En sådan tilgang synes jeg er superrelevant i forlagsbranchen. Især i disse tider, hvor branchen er i hastig forandring. Man bør eksperimentere med ebøger, apps, 50 siders bøger, iøjnefaldende indbindinger, sampakkede produkter osv. Og sørge for at være knivskarp på de statistiske observationer, så man ikke er i tvivl om, hvad der virker og hvad der ikke gør.

Fordelen ved denne tilgang er, at man ikke behøver at satse hele butikken på en enkelt app eller udgivelse, der både kan skifte farve og lave kaffe. Man bliver ved med at lave små tweaks og udnytte allerede eksisterende materiale i andre formater, indtil man finder noget, der virker. Og så afprøver man mere af den slags, indtil man har data nok til at lave den store satsning med minimal risiko. Collins pointe er nemlig, at det er essentielt, at man faktisk får affyret kanonen. Det er her profitten ligger, ikke i de mange små eksperimenter.

Der er heldigvis en del danske forlag, der sender sådanne prøveballoner op i øjeblikket – blandt andet på ebogsområdet. Men der er også rigtig mange, der lurepasser. Problemet er, at de aldrig får adgang til al den empiriske viden, de eksperimenterede forlag forhåbentlig indsamler. Og desuden vil de forlag, der investerer i de små tests, være klar til at affyre den store kanon længe før dem, der bare sidder på deres hænder.

Hvem synes du, der er flest af? Dem, der lurepasser, eller dem, der eksperimenterer?

Mange formater giver større risiko for fejl

Så snart en tekst bliver reproduceret som både e- og p-bog stiger risikoen for fejl i en af versionerne. Foto: Pen Waggener

Flere og flere manuskripter udkommer i dag på flere platforme – som trykt bog, ebog etc. Det betyder ofte, at der findes mange forskellige filer med bogens grundindhold. En word-fil, en InDesign-fil, en XML-fil og måske noget helt fjerde. Det øger risikoen for at eventuelle ændringer kun bliver gennemført i én af filerne, og så har vi balladen… Bøger med fejl. [Read more…]

Psst… jeg tror du har glemt noget

Har du indstillet karrierekompasset på ny viden og relevant uddannelse?

Har du husket, at du selv har ansvaret for din egen uddannelse? Og at et tredages kursus hvert andet år ikke er nok til at sikre, at du er på forkant med udviklingen?

Det er en tanke værd, når der i disse dage afholdes Tools of change i New York. Efter min mening en af branchens allermest interessante konferencer med masser af inspiration til, hvor vi skal bevæge os hen i fremtiden. På det digitale såvel som det trykte.

Heldigvis er deltagelse i en konference ikke den eneste måde at blive klogere på (indrømmet: jeg er grøn af misundelse på dem, der er afsted i år). Men uanset hvad, så sker det sjældent af sig selv. Så læg en plan for din uddannelse, også selv om du synes, at du i forvejen har lidt for travlt. Uddannelsesplanen bør både indeholde kurser og formel (arbejdsgiverbetalt) uddannelse, men også den slags viden du kan få fra bøger, blogs og anden selvstudie.

En selvstudieplan med 6 simple skridt

Efter min mening bør man altid have et fokusområde, som man arbejder på at dygtiggøre sig inden for. Det er forholdsvis simpelt at gå til, men kræver selvfølgelig den allervigtigste ressource: tid.

  • Bestem dig for et emne.
  • Brainstorm på ressourcer (bøger, blogs, podcasts, kurser, en ressourceperson internt på forlaget eller eksternt, som du kan lokke til at gi’ dig nogle fifs osv.)
  • Udvælg dem du tænder mest på.
  • Sæt nogle deadlines og del dem med andre. Dette punkt er vigtigt. Det er det, der gør forskellen på, om du faktisk får lært noget eller om det bliver ved tanken. Allerbedst er det, hvis du opdeler projektet i overskuelige delmål.
  • Udfør
  • Evaluer og bestem dig for et nyt emne.

Mit nuværende projekt er at blive bedre til at skrive salgsorienterede webtekster. Derfor er jeg godt i gang med Copybloggers “20-Part Internet Marketing Course”, lige som jeg har købt “Advertising Headlines that make you rich“. Og så forsøger jeg for tiden at have ekstra fokus på dette emne, når jeg skriver overskrifter til nyhedsbreve, blogindlæg m.m. Det er min taktik.

Hvad skal være dit næste fokusområde? At skrive bedre bogtitler? At lære at generere en ebog fra en InDesign-fil? At blive god til at fremlægge ideer og lave powerpoints?

Kompetencefokus stiller nye krav til undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer bør stille ressourcer til rådighed og lade eleven selv vælge vejen til målet: at blive klogere. Foto: Ian Sane

Her til eftermiddag hørte jeg Apropos om uddannelse og lektier på DR1. En del af programmet handlede om, at man i forbindelse med lektier bør flytte fokus fra gammeldags udenadslære til kompetenceopbygning. At man ikke nødvendigvis skal læse et bestemt antal sider, men skal læse og lære indtil man forstår et givent emne.

Det har naturligvis indflydelse på den måde, man udarbejder undervisningsmaterialer. Måske skal en undervisning, der er centreret omkring kompetencer frem for pensum, tage udgangspunkt i en ressourcesamling,som eleverne kan gå på opdagelse i, frem for en enkelt bog.

Den måde jeg i dag lærer nyt om et emne, er ved at google, finde en relevant (e-)bog, læse et par blogs eller abonnere på et nyhedsbrev. Hvorfor behøver det være specielt anderledes, bare fordi man er 17 år og skal lære matematik på gymnasiet? I dag synes jeg, det er skønt at lære nyt – da jeg gik i gymnasiet, not so much. Måske et anderledes materialeudvalg og mulighed for, at eleven selv kan vælge ressourcer, kunne bringe lidt begejstring ind i skolesystemet?

Der er selvfølgelig allerede forlag, der er godt i gang med at eksperimentere med dette. Blandt andre Systime med iBøger og webportaler. Del gerne de gode eksempler I er stødt på i kommentarerne.

Innovation Games

Jeg mødte Jonathan Clark på Tools of Change-konferencen i New York 2010, hvor han fortalte om Innovation Games. Et værktøj som bl.a. kan bruges til at blive mere skarp på, hvilke bøger der skal udgives – samt research og problemløsning i det hele taget. Synes du det lyder spændende, så tjek det todages kursus han afholder i Amsterdam i d. 6-7. december.

100% lækkerhed

Er det kun mig der bliver lidt blød i knæene, når man ser en video som ovenstående? 100% lækkerhed. Jeg tror ikke godt håndværk går af mode lige foreløbigt – heller ikke inden for trykkeribranchen. Så den velproducerede bog, som er lækker i både indhold og fysisk udformning, har bestemt en niche at udfylde.

(via Designsponge.com)

Disse blogs læser jeg

Jeg har været ved at rydde lidt op i min feedreader, da jeg var begyndt at bruge lidt for meget tid på at læse det forkerte.  Følgende er nu på læselisten (i alfabetisk rækkefølge):

A new kind of book
Booksquare
Digital udvikling
Joe Wikert’s Publishing 2020 Blog
Michael Hyatt’s blog
Publishing Insight and coverage on o’Reilly Radar
Sidestykker
The Shatzkin Files

Og så et par stykker helt uden forlagsrelevans: Garderobeskabet og Designsponge.

Jeg har luget lidt ud i dem der poster dagligt eller flere gange dagligt – det giver simpelt hen mere læsestof end jeg kan overskue.

Hvad læser I? Noget essentielt jeg mangler på listen?

Når et tjek på todo-listen giver adrenalinkick

Sætter du tid af til at tænke langsigtet og kreativt, eller er du for travlt optaget af at slukke ildebrande?

I Berlingske Tidende kunne man i lørdags læse at flere og flere tilbringer deres arbejdsdag i zombietilstand, hvor man forsøger at løse flest mulige opgaver på kortest mulig tid. Man får et kick når man får løst opgaver, men forholder sig ikke til om det er de vigtigste, eller blot de mest presserende ting man får tjekket af på todo-listen. Ikke noget nyt, men ikke desto mindre en interessant artikel.

Jeg kender dette adrenalinkick lidt for godt. Derfor er det vigtigt at få delt opgaverne op i henholdsvis haster/haster ikke og vigtigt/ikke vigtigt (også kendt som ”the matrix of importance/urgency”). Og så prioritere derefter, så man sikrer sig at det er de rigtige ting man bruger tid på. Særligt kategorien ”vigtigt, men haster ikke” har tendens til at blive udskudt. Og det er ofte her opgaver som strategi og iværksættelse af nye tiltag ligger. I det hele taget er det ofte de opgaver, der kræver fordybelse og modning af ideer, der bliver udskudt. Det er uheldigt, fordi det er på dette felt, der er størst potentiale for udvikling – både professionelt og privat.

Mens jeg har været på barsel har jeg de fleste dage gået en lang tur med barnevognen. Ofte hører jeg en podcast, men ind i mellem stopper jeg den efter bare 10 minutter, fordi min hjerne er et mylder af tanker, ideer og fantasi. Det er utroligt hvad hjernen kan bringe på banen, hvis man ikke holder den beskæftiget med småopgaver 24/7.

Ud over at sætte tid af til at lade hjernen køre i tomgang, såkaldt alfatid, så foreslår journalisten også, at man forsøger at begrænse sin nysgerrighed, så man kun tjekker og behandler mails tre gange dagligt. Holder en lille pause for hver 60-90 minutter, hvor man kommer væk fra skærmen. Og ikke mindst sætter tid af til at planlægge, så man får plottet de vigtige, men ikke hastende opgaver i kalenderen hver uge.