Disse 7 ting bør en god hjemmeside for en bog indeholde

I newpub-facebookgruppen har der for nyligt været en debat af, hvad den gode forfatterhjemmeside skal indeholde. Jeg synes selv Andy Andrews’ side for bogen ”The final summit” indeholder det meste af det, en god bogside bør indeholde. Siden er et såkaldt onepagedesign, hvor man skal scrolle langt for at få al informationen med (det er i øvrigt en ret populær form for hjemmeside i øjeblikket – se fx Media Evolution, the conference). Om man er til den slags hjemmesider eller hellere vil have en med flere underside er naturligvis en smagssag. Uanset om det er det ene eller andet design, så er nogle af de vigtigste elementer på hjemmesiden efter min mening:

  • En god bogpræsentation. Det er naturligvis alfa og omega med en god beskrivelse af bogen. Noget der pirrer nysgerrigheden og giver lyst til både at læse og købe bogen. Fremhæv gerne enkelte sætninger og taglines, så man hurtigt bliver fanget og får lyst til at læse mere.
  • Anmeldelser af bogen. Fra medier og kendisser, men også gerne fra ”den almindelige læser”. Andy Andrews har meget fint delt det op i hhv. ”pioneers, frontrunners, innovators and leders”, tweets om bogen, facebookstatusopdateringer om bogen, bloganmeldelser og amazon-anmeldelser. Man behøver ikke nødvendigvis have så mange forskellige kategorier, men det er fint at illustrere, at både smagsdommerne og de almindelige læsere synes om bogen. Sørg for at få nogle anmeldelser i begge kategorier hentet i land allerede inden bogen udkommer. Det sikrer et godt indledende salg.
  • Et gratis kapitel til download, så man kan se om bogen er værd at købe. Lad være med at bruge indledningen, den er der sjældent nok gods i. Det skal være et regulært kapitel.
  • Købslinks – gerne flere steder på siden. Nogle af os skal læse meget inden vi bliver overbevist om at købe bogen, andre skal kun læse et par blændende anmeldelser inden vi er klar til at svinge dankortet. Er man ude i det såkaldte onepagedesign, så sørg for at der er købslinks spredt ned over siden med jævne mellemrum.
  • Et par videospots – måske en, der har fokus på bogen og en, der fortæller forfatterens historie. Vi vil så gerne se ind bag facaden på vores yndlingsforfattere.
  • Lydklip – oplæsning af bogen og måske et interview med forfatteren.

 

Presseområde og mediekit

Ud over alt det, der henvender sig til den potentielle køber, så bør hjemmesiden også indeholde et presseområde med mediekit, gode fotos af bog og forfatter samt henvisning til, hvor man kan få et anmeldereksemplar af bogen.

Et godt mediekit bør indeholde:

  • Et lidt mere omfattende resume af bogen, så journalisten kan lyde som om hun har læst bogen, selv om hun faktisk kun fik tygget sig igennem de første 20 sider inden forfatteren sidder overfor hende i studiet.
  • En kort opsummering af, hvad læseren kan få ud af bogen. Journalisten skal vurdere, om det er relevant for netop hendes læsere/lyttere/seere at omtale bogen eller interviewe forfatteren. Vær ærlig og specifik, en bog er meget sjældent for alle, og det ved journalister selvfølgelig godt.
  • Interviewemner og et par eksempler på svar. Husk, at for at et interview skal være interessant, så skal der være saft og kraft i svarene, og meget gerne noget der er lidt kontroversielt. Hvis man tager for mange forbehold eller mener det samme som alle andre, så bliver interviewet lidt småkedeligt. Forfatteren skal turde at lægge kortene på bordet og mene noget, også selv om det er lidt farligt.
  • Fakta: Hvor mange sider, hvornår er den udgivet, hvor kan den købes osv.

Hvad synes du en god hjemmeside for en bog bør indeholde?

Redaktørens guide til at redigere et manuskript

I disse dage, mens jeg venter på at barn nr. 2 melder sin ankomst, har jeg været med til at redigere en bog for spejderforeningen FDF om god ledelse i de lokale kredse. Med bidrag fra 18 forskellige forfattere har det været en udfordring at finde et fælles særpræg, men samtidig bibeholde hver enkelt forfatters stemme. Bogen har to andre redaktører uden forlagsbaggrund og de har bl.a. udfordret mig til at sætte ord på, hvad det er jeg gør, som redaktør.

Og hvad er det lige man gør? Filer lidt her og retter lidt kommaer der? Det er faktisk svært at sætte ord på. Uanset hvad, så er tiden en afgørende faktor – at man har tid til at gennemgå flere etaper, så manuskriptet kan behandles med nænsomhed. Det er trods alt en eller flere forfatteres hjerteblod.

Tidligt på banen

Ideelt set vil jeg gerne involveres så tidligt i processen som muligt, så jeg kan kommentere på strukturen i bogen/de enkelte bidrag til bogen inden det hele er skrevet. Ofte bliver forfatteren og jeg enige om en fast struktur, som alle kapitler skal bygges op efter – fx i forhold til indledning af kapitlet, bokse, typer af afsnit etc. Når dette er på plads skriver forfatteren et enkelt eller to kapitler, hvorefter vi retter til igen. Det er meget sjovere for alle parter at lave justeringer på dette tidspunkt, end når hele manuskriptet er færdigt.

Samtidig er det vigtigt så tidligt som muligt at forberede forfatteren på, at der er en lang redigeringsproces som ligger efter det tidspunkt, hvor forfatteren føler at manuskriptet er færdigt.

Kommentarer og sproglige rettelser i hver sin runde

Som forfatter kan det føles som en kold spand vand i hovedet, hvis man får et worddokument tilbage fyldt med røde streger. Hvis det er muligt vil jeg derfor gerne have to kommentarrunder – en hvor der er forslag til strukturændringer, uddybninger og opklaringer af misforståelser (primært Wordkommentarer). Og en hvor der er mere tekstnære rettelser (primært Wordkorrekturændringer – altså de røde streger). På den måde får forfatteren selv mulighed for at stramme op i første runde og kan lave indholdsmæssige ændringer med sine egne ord, frem for at jeg som redaktør skal gætte mig til, hvad forfatteren mener – jeg er jo ikke fagekspert.

For begge typer af rettelser er det vigtigt at komme med konkrete rettelsesforslag. Det er meget nemmere at forholde sig til et konkret forslag til en omformulering end en kommentar a la “dette bør strammes op”.

Jeg har i øvrigt altid synes at det var interessant at bemærke, at I Danmark så varetager én redaktør som oftest hele processen, mens man på mange store engelske og amerikanske forlag har opgaverne fordelt på flere forskellige slags redaktører. Der er således både commissioning editors og copyeditors, hvor førstnævnte står for antagelse af forfattere og tidlig manuskript-tilretning, mens sidstnævnte har ansvaret for det mere detaljeorienterede redaktionsarbejde.

Hold motivationen oppe

Selv om man har været skarp på både forventningsafstemning og taget kommentarerne i flere etaper, så kommer der naturligt et tidspunkt, hvor det som forfatter er svært at motivere sig til at arbejde mere med manuskriptet. Min erfaring er, at det punkt kan udsættes en smule, hvis man som redaktør er god til at give positiv opmuntring. For eksempel ved at huske også at kommentere de steder, hvor manus fungerer godt – inkl. forklaring af, hvorfor det virker. For det første øger det sandsynligheden for mere af samme skuffe. For det andet gør ros det lidt nemmere at få rettelserne med.

Gør rettelserne synlige

Redaktion og korrektur er i høj grad en tillidssag, så jeg vil gerne skabe en gennemsigtig proces, så vidt det er muligt. Tilliden bliver hurtigt brudt, hvis forfatteren opdager indholdsmæssige ændringer, som man ikke har gjort opmærksom på. Som redaktør er man jo næsten aldrig så godt inde i stoffet som forfatteren, så der er risiko for, at man utilsigtet retter til noget, der fagligt set er forkert. Derfor slår jeg altid Words korrekturfunktion til, før jeg laver rettelser af nogen som helst art.

Sådan griber jeg gerne redaktionen af en manuskript an. Om jeg lever op til mine idealer, vil jeg lade være op til mine forfattere og læsere at bedømme.

Har du et godt redigeringsfif, du kan dele med os andre? Eller som forfatter erfaringer fra den anden side af bordet?

Foto af Gilles Chiroleu

Selvudgivere: Skaf jer et forlagsteam, der kan sikre bogens kvalitet

På det seneste har der været en del historier i medierne om, at selvudgivere udfordrer forlagsbranchen. Det billede bør efter min mening nuanceres en smule. Der er nemlig selvudgivere og så er der selvudgivere.

Der er etablerede forfattere, der efter adskillige succesfulde udgivelser vælger at selvudgive. De udfordrer forlagsbranchen.

Der er forfattere, der ikke synes forlagene tilbyder en god nok service (nogle gange med rette), og derfor vælger at samle sit eget ”forlagshold” til at selvudgive en kvalitetsbog. De udfordrer forlagsbranchen big time.

Og så er der forfattere, der mener, at de ved at sparre på omkostningerne kan opnå en større indtjening end den royalty, de kan få fra et forlag. Dem, der får deres fætters søn til at designe omslaget, en veninde til at korrekturlæse og sætter selv bogen op i Word. Done – ud i verden med den. Den kategori af selvudgivere bør ikke give forlæggerne mange søvnløse nætter.

Så hvis du skal selvudgive en bog, så sørg for, at du tilhører en af de to første kategorier, og saml et professionelt forlagshold, der kan sikre, at de mange timer, du har svedt over bogens indhold, ikke er skønne spildte kræfter. Et hold, der kan give bogen den kvalitet, der er en forudsætning for, at den når længere ud end til dine nærmeste venner. Og nej, det er ikke gratis. Det er den investering, et forlag normalt tager, men som man som selvudgiver selv hænger på. Med deraf følgende større risiko for tab, men også større chance for en bedre indtjening, hvis bogen faktisk når ud over rampen.

Forlagsholdet – dem har du brug for

Bag kulisserne på et forlag, er der en række eksperter på spil. Forlagsbranchen har ikke altid været lige god til at synliggøre dette, så derfor kan man som selvudgiver godt fristes til at tro, at man kan klare det hele selv. Hvis du ønsker succes med din bog, så fald ikke i den fælde. Tværtimod bør du selv samle dig et forlagshold af freelancere, som dækker dig ind på de områder, hvor der er brug for ekspertviden. Det drejer sig blandt andet om:

Redaktør til sparring undervejs i skriveprocessen
Når man skriver en bog, så er man så godt inde i stoffet, at det kan være svært at hæve sig op over emnet og se det store perspektiv. Derfor har man behov for en, der kan give sparring på bogens struktur og sikre, at den røde tråd er der hele vejen gennem bogen. En, der udfordrer dine små darlings og giver forslag til, hvad der skal slettes, og hvad der skal uddybes. Og lyt nu godt efter, også selv om du som selvudgiver har vetoret. De dygtige redaktører ved, hvad de taler om.

Redaktør til redaktionel bearbejdelse af det færdige manuskript
Den lidt mere tekstnære gennemlæsning når manuskriptet er ved at være på plads. Det kan være den samme som vedkommende, du har brugt tidligere i processen, men det kan også være en fordel med friske øjne på bogen.

Korrekturlæser
Intet signalerer uprofessionalitet som stave- og grammatikfejl. En seriøs korrekturlæsning er derfor et absolut must. Og man kan ikke læse korrektur på sin egen tekst. Punktum.

Grafisk designer til at lave omslag
Bogens forside sender signaler om både bogens kvalitet og type. De fleste af os bliver påvirket i løbet af milisekunder, så det er vigtigt at omslagsdesignet sidder lige i øjet. Skal bogen primært sælge som ebog eller via webshops, så vær opmærksom på, at læseren ofte kun ser et lille thumbnail af forsiden. Læseren vil ikke lægge mærke til små detaljer, og titlen bør måske være større end det, man er vant til fra de trykte bøger i boghandlen.

Grafisk designer til at lave opsætning
Folk bliver hurtigt irriterede, hvis læsbarheden ikke er i top. Sørg for at få fat i en grafiker, der har erfaring med bogopsætning – en der laver fede hjemmesidedesigns eller lækre reklamer, kan ikke nødvendigvis sætte bøger op. Det skal være en, der ved noget om alle de små bogspecifikke detaljer: hvor bred skal indermargin være, for at teksten ikke forsvinder ind i ryggen i en trykt bog, hvilken skriftstørrelse og -type fungerer godt til en lang tekst, hvor mange sider skal der være i starten af bogen til forsats, titelblad m.m. Det er viden man kun opnår gennem erfaring.

Markedsføringsekspert
De fleste bøger er skrevet med hjerteblod, og som forfatter kan man let komme til at tro, at den passion i sig selv er garanti for at bogen når ud til i hvert fald den halve danske befolkning. Men den slags garantier gives desværre sjældent. Har man en veletableret blog eller et nyhedsbrev med mange abonnenter, eller er man en efterspurgt foredragsholder eller en med adgang til medierne, så kan det måske bære bogen ud. Men lad være med at satse på, at det nok går af sig selv. Opdager man efter tre måneder, at markedsføringsindsatsen alligevel ikke var god nok, så er det langt sværere at komme igen – selv med hjælp fra en professionel. På det tidspunkt har bogen ikke længere nogen nyhedsværdi, og så er adgangen til medierne fx langt mere begrænset. Vær realistisk fra starten og sørg for at få den rette hjælp, hvis du er det mindste i tvivl om dine egne markedsføringsevner slår til.

Distributør
Måske har du også brug for rådgivning mht. afsætningskanaler. Som selvudgiver er det næsten umuligt at få sin bog ud i store stakke i boghandlen. Men måske bør boghandlerne kunne bestille den via bogportalen? Og hvilke selvudgiverplatforme bør du satse på at sælge bogen igennem? Megen af denne information kan du google dig til, eller du kan også vælge at bruge timerne på noget andet og købe dig til denne rådgivning. Your choice.

Hvem har jeg glemt på det ultimative forlagshold? Del gerne dine erfaringer i kommentarerne.

Foto af Feelart via FreeDigitalPhotos.net

10 ting du skal huske, når du sender en bog til tryk

At få 1500 bøger leveret med et forsidefoto, der har de forkerte farver, med skæve sider eller uden ISBN-nummer er et mareridt for de fleste forlæggere og blot tanken kan få pulsen til at stige en smule. Har du ikke en tjek-liste du gennemgår, inden du sender en bog eller en tryksag til tryk, så lav en med det samme. Her er min:

  1. Tjek at alle fonte, der er benyttet i dokumentet er ”embedded” i dokumentet.
  2. Sørg for at alle fotos har den korrekte opløsning (normalt 300dpi).
  3. Kontroller, at der kun er brugt billeder med lav eller ingen kompremering. JPG i højeste kvalitet hører til første kategori; tiff og psd-filer til anden kategori. BMP-filer skal du helst langt udenom.
  4. Sørg for at alle fotos har den rette farveprofil. Til en sort/hvid tryksag skal bruges gråtone, mens fotos i en fire-farvet bog skal være defineret i cmyk.
  5. Tjek at bogens format er korrekt, inklusiv skæremærker. Oftest skal der være 3-5mm hele vejen rundt om bogen, som trykkeren kan skære af. Tjek med trykkeren, hvor stor margin han skal have.
  6. Tjek at omslaget har den korrekte størrelse, herunder at ryggen har den rigtige bredde. Disse tal får du oplyst af trykkeren.
  7. Kontroller at al grafik, der går til kanten af tryksagen, fortsætter helt ud til skæremærkerne. Ellers risikerer du en hvid streg mellem grafikken og kanten af bogen.
  8. Er der korrekt isbn bagpå?
  9. Tjek, at der ikke er stavefejl i de mest iøjnefaldende ting – titlen, forfatternavn og bagsidetekst.
  10. Kontroller at bogens sideantal går op med 8 plus eventuel for- og eftersats.

Hvis du bruger InDesign til dit layout, kan du, inden du laver en pdf, tjekke om alle fonte er embedded og om der er fotos, der ikke er i cmyk vha. Preflight-funktionen.
Sådan gør du: Vælg File > Preflight. Tjek at antallet af fonte, der er brugt stemmer overens med antal embedded fonte. At ingen fotos er i RGB-farve. Og at der er ikke er spot-farver med mindre det er meningen.

Yderligere tjek kan foretages i Adobe Acrobat Professional, hvor du kan se, om der i pdf’en er fotos, der er mindre end 250ppi eller om der er hairlines (dvs. streger tyndere end 0,25pt – du har måske fået lavet en boks omkring et tekstfelt, som du ikke har lagt mærke til, fordi den er så tynd).
Sådan gør du: Åbn tryk-pdf’en. Vælg Advanced > Print Production > Preflight. Under punktet ”PDF analysis” kan du tjekke de nævnte ting. Et ekstra tjek af cmyk er også altid en god ide.

Hvad står der på din liste?

Foto: Ilker