Skab en platform – nicheforlagenes mulighed for fast abonnementsindtægt

Jeg har tidligere skrevet om, at forlagene bør kunne vejlede og eventuelt producere andre medier end bare bogen – også video, web m.m. Det lugter måske lidt af apps og ebøger, der inkluderer flere forskellige medier (”berigede” ebøger). Udgivelser som det i øjeblikket er meget svært at skabe god økonomi i, da der trods alt skal et forholdsvis stort salg til for at retfærdiggøre udviklingen af sådanne multimedieproduktioner. Men denne flermediale tilgang kunne også udmønte sig i en platformstanke, hvor forlag etablerer en eller flere platforme inden for specifikke fagområder, som folk kan få adgang til via et medlemskab eller abonnement. En platform der indeholder en masse forskellige ressourcer inden for dette emne. For at man kan få folk til at betale et forløbende abonnement, skal der naturligvis kontinuerligt tilføjes nye ressourcer – en platform kan ikke være statisk på samme måde som en enkeltstående udgivelse er det. Omvendt vil de løbende indtægter give mulighed for at producere inden for andre medier end bare den traditionelle bog.

Muligt indhold til en sådan platform

  • Bøger – evt. inddelt i kapitler eller singles, så man kan dykke ned i netop det emne, der er relevant for læseren på et givent tidspunkt.
  • Artikler, blogindlæg, podcasts, webinarer og videoguides – ligeledes produceret af forlagets forfattere.
  • Planer og guides – how-to-indhold når det er bedst. Måske en infografik eller lignende som kan printes og hænges op på væggen på kontoret eller derhjemme alt efter emnet.
  • En samling af mustread blogindlæg og ressourcer fra andre kilder – tænk kvalitet frem for kvantitet, hvis jeg havde tid nok ville jeg ikke bruge penge på et abonnement, men ty til Google i stedet.
  • Et forum – hvor medlemmerne kan diskutere emnet indbyrdes, og hvor forfatterne også i ny og næ videregiver deres guldkorn.
  • Nyhedsbrev – bruges til at fastholde abonnenternes interesse ved at gøre opmærksom på de nye ressourcer, der løbende tilføjes platformen. Derudover bør nyhedsbrevet også indeholde nyproduceret unikt materiale, der kun fås i nyhedsbrevet. Det er vigtigt hele tiden at gøre opmærksom på, hvorfor kunderne skal betale deres månedlige abonnement.
  • Måske tekniske værktøjer til at gemme/eksportere noter. Værktøjer der automatisk opretter krydsreferencer på tværs af bøger og andre ressourcer. Og andre tekniske finesser, der kan hjælpe kunden til at holde sig 100 % opdateret på et givent fagfelt.

Jævnlig opdatering er en forudsætning

Mit gæt er, at man skal kunne levere noget nyt indhold mellem en gang ugentligt og en gang om måneden for at folk føler, at de får noget ud af et løbende abonnement. Men det behøver langt fra være en hel bog hver gang – det kan som nævnt også være andre og mindre elementer, som fx kortere artikler, henvisninger til andres blogindlæg m.m.

Inspiration til en platform, der ligger i den faglige ende er fx Glo Bible, mens man med fordel kan tage et kig på Kernesund familie for inspiration i selvhjælpskategorien.

Redaktørens guide til at redigere et manuskript

I disse dage, mens jeg venter på at barn nr. 2 melder sin ankomst, har jeg været med til at redigere en bog for spejderforeningen FDF om god ledelse i de lokale kredse. Med bidrag fra 18 forskellige forfattere har det været en udfordring at finde et fælles særpræg, men samtidig bibeholde hver enkelt forfatters stemme. Bogen har to andre redaktører uden forlagsbaggrund og de har bl.a. udfordret mig til at sætte ord på, hvad det er jeg gør, som redaktør.

Og hvad er det lige man gør? Filer lidt her og retter lidt kommaer der? Det er faktisk svært at sætte ord på. Uanset hvad, så er tiden en afgørende faktor – at man har tid til at gennemgå flere etaper, så manuskriptet kan behandles med nænsomhed. Det er trods alt en eller flere forfatteres hjerteblod.

Tidligt på banen

Ideelt set vil jeg gerne involveres så tidligt i processen som muligt, så jeg kan kommentere på strukturen i bogen/de enkelte bidrag til bogen inden det hele er skrevet. Ofte bliver forfatteren og jeg enige om en fast struktur, som alle kapitler skal bygges op efter – fx i forhold til indledning af kapitlet, bokse, typer af afsnit etc. Når dette er på plads skriver forfatteren et enkelt eller to kapitler, hvorefter vi retter til igen. Det er meget sjovere for alle parter at lave justeringer på dette tidspunkt, end når hele manuskriptet er færdigt.

Samtidig er det vigtigt så tidligt som muligt at forberede forfatteren på, at der er en lang redigeringsproces som ligger efter det tidspunkt, hvor forfatteren føler at manuskriptet er færdigt.

Kommentarer og sproglige rettelser i hver sin runde

Som forfatter kan det føles som en kold spand vand i hovedet, hvis man får et worddokument tilbage fyldt med røde streger. Hvis det er muligt vil jeg derfor gerne have to kommentarrunder – en hvor der er forslag til strukturændringer, uddybninger og opklaringer af misforståelser (primært Wordkommentarer). Og en hvor der er mere tekstnære rettelser (primært Wordkorrekturændringer – altså de røde streger). På den måde får forfatteren selv mulighed for at stramme op i første runde og kan lave indholdsmæssige ændringer med sine egne ord, frem for at jeg som redaktør skal gætte mig til, hvad forfatteren mener – jeg er jo ikke fagekspert.

For begge typer af rettelser er det vigtigt at komme med konkrete rettelsesforslag. Det er meget nemmere at forholde sig til et konkret forslag til en omformulering end en kommentar a la “dette bør strammes op”.

Jeg har i øvrigt altid synes at det var interessant at bemærke, at I Danmark så varetager én redaktør som oftest hele processen, mens man på mange store engelske og amerikanske forlag har opgaverne fordelt på flere forskellige slags redaktører. Der er således både commissioning editors og copyeditors, hvor førstnævnte står for antagelse af forfattere og tidlig manuskript-tilretning, mens sidstnævnte har ansvaret for det mere detaljeorienterede redaktionsarbejde.

Hold motivationen oppe

Selv om man har været skarp på både forventningsafstemning og taget kommentarerne i flere etaper, så kommer der naturligt et tidspunkt, hvor det som forfatter er svært at motivere sig til at arbejde mere med manuskriptet. Min erfaring er, at det punkt kan udsættes en smule, hvis man som redaktør er god til at give positiv opmuntring. For eksempel ved at huske også at kommentere de steder, hvor manus fungerer godt – inkl. forklaring af, hvorfor det virker. For det første øger det sandsynligheden for mere af samme skuffe. For det andet gør ros det lidt nemmere at få rettelserne med.

Gør rettelserne synlige

Redaktion og korrektur er i høj grad en tillidssag, så jeg vil gerne skabe en gennemsigtig proces, så vidt det er muligt. Tilliden bliver hurtigt brudt, hvis forfatteren opdager indholdsmæssige ændringer, som man ikke har gjort opmærksom på. Som redaktør er man jo næsten aldrig så godt inde i stoffet som forfatteren, så der er risiko for, at man utilsigtet retter til noget, der fagligt set er forkert. Derfor slår jeg altid Words korrekturfunktion til, før jeg laver rettelser af nogen som helst art.

Sådan griber jeg gerne redaktionen af en manuskript an. Om jeg lever op til mine idealer, vil jeg lade være op til mine forfattere og læsere at bedømme.

Har du et godt redigeringsfif, du kan dele med os andre? Eller som forfatter erfaringer fra den anden side af bordet?

Foto af Gilles Chiroleu

En vision for mere innovation i bogbranchen

I sidste uge satte to artikler fra hhv. Kristen McLean og Joe Wikert spot på den manglende innovation i den amerikanske bogbranche. Stof til eftertanke – også for det danske marked.

Joe Wikert oplever, at I USA kommer de fleste nyskabelser udefra – af folk, der ikke er skolet i branchen. Faktisk råder han alle iværksættere til at tage råd fra nogen, der har været i bogbranchen i mere end et år, med et gran salt. Udsagn som ”det kan ikke lade sig gøre i bogbranchen” skal ikke afskrække de iværksættere, der alligevel får det til at ske. Det kan jeg kun være enig i. Et af mine egne yndlingscitater er faktisk dette af George Bernard Shaw:

”De der siger det ikke kan lade sig gøre bør lade være med at afbryde dem, som allerede er i gang med det”.

Spørgsmålet er, om det i Danmark står endnu værre til, fordi det er så lille et sprogområde, at de fleste uden for denne branche straks opgiver at skabe en rentabel forretning på noget som helst, der lugter af bøger. De innovative tech-folk kaster sig hellere over projekter, der har større internationalt potentiale. Det kan naturligvis være en fordel, at vi ikke bliver løbet over ende af udefrakommende projektmagere, men omvendt er der også give risiko for at den meget tiltrængte innovation aldrig kommer, og at vi i stedet lider en stille død.

Kristen McLeans ærinde er, at der indefra bogbranchen bliver etableret et iværksættermiljø på tværs af forlag. Fordi den risikovillige kapital, der findes andre steder aldrig kanaliseres over i vores branche, fordi det er for risikofyldt og med for lidt potentiale. Hendes vision er et iværksættermiljø, hvor erfaringer deles, hvor der er fokus på målbare resultater og en måde, hvorpå etablerede forlag kan støtte innovationen uden at risikere hele butikken. Sikken en skøn vision – en af dem i Danmark også, tak.

Foto af Kromkrathog via FreeDigitalPhotos.net

Et iøjnefaldende design

Jeg elsker projekter, hvor der i budgettet bliver gjort plads til et iøjnefaldende design. Som fx bogen ”Eat me: Appetite for design” fra Victionary. Desværre er der sjældent råd til både et særligt papir til coveret OG en udstandsning, som i dette tilfælde. Derfor er det i supervigtigt at have et godt samarbejde med en grafisk designer, der er kreativ nok til at trylle inden for et begrænset budget. Og en trykker, der kan få magien til at lykkes.

Gad vide, om et trykkeri let kan håndtere flaps, der folder udad i stedet for indad? Hvad man kan få ud af et transparent smudsomslag? – måske et der blot dækker halvdelen af bogens forside. Eller et omslag, hvor der er trykt en historie på den del, der er skjult af bogblokken (som jeg tidligere har skrevet om her).

Hvor er det fantastisk, når fantasien bliver bragt i spil. Husk at afsætte tid til det.

Se flere billeder fra ”Eat me: Appetite for design” her.

Skal forlag producere video, web og morgendagens medier?

Skal forlag i fremtiden kunne tilbyde rådgivning uanset, hvilket platform en "forfatter" gerne vil udgive på? Foto: Renjith Krishnan

Når der er tale om faglitteratur, der skal gøre os klogere, så er en bog ikke altid det eneste eller mest oplagte valg. Man kunne også ty til en online service eller en videoguide. Formatet er ikke afgørende – det er indholdet, vi har brug for. Derfor er spørgsmålet om fremtidens forlag bliver nødt til at være lige så skarpe på udvikling af materialer til andre platforme end den traditionelle bog. Ikke nødvendigvis at have alle ressourcerne in-house – videoproducere eller webudviklere kan med fordel tilkobles på freelancebasis – men at have projektledere, der forstår at tænke på tværs af medier. Undervisningsforlagene gør det allerede i nogen grad, men jeg tror det vil brede sig til også andre genre.

Forlagene skal i så fald brande sig på en måde, så forfattere (forstået som en person, der har noget på hjertet, men mangler en forbindelse til et publikum) går til et forlag for at få hjælp til at skabe denne forbindelse – uanset platform. Forlagets opgave vil være at rådgive i valget af platform(e), hjælpe til med at udvikle materialet til den bedst mulige udgave og ved hjælp af god markedsføring at sælge til den helt rigtige målgruppe.

Det tror jeg er fremtiden for i hvert fald nogle forlag. Hvad mener du? Tror du mere på at fastholde specialiseringen, hvor forlagene udelukkende fokuserer på det skrevne ord, som det man kan og ved noget om?

Vi elsker at gå i boghandlen, men køber for lidt

Vi elsker at gå i boghandlen, men køber for lidt

Når jeg går i boghandlen for at købe en gave, ender det altid i et køb. Er jeg bare derinde for at blive inspireret, sker det af og til, at jeg går tomhændet derfra.

Boghandlerne har en fantastisk gave: Mange af os elsker at besøge dem. Bladre, blive inspireret og bare snuse til bøger. Hvis jeg har tid og er i en god boghandel, flyver der hurtigt en time. Fryd. Hvor mange andre butikker har vi det sådan med?

Problemet er, at når jeg har gået rundt derinde i en time, så sker det af og til, at jeg går helt tomhændet ud derfra. Nogle gange kan der være langt fra, at jeg får kendskab til en bog til, at jeg faktisk køber den. Ikke forbi jeg har problemer med at betale 299 kr. – det er langt være med de 8-10 timer, jeg nu føler mig forpligtet til at bruge på at læse den bog, jeg har købt. Måske vil jeg gerne undersøge, om der findes andre bøger, det er bedre at investere timerne i – bøger som den pågældende boghandel ikke lige har på hylden. I modsætning til i tøjbutikken, hvor trøjen måske er udsolgt, når jeg kommer igen, så er der næsten ingen risiko forbundet med at gå ud fra boghandlen uden den pågældende bog. Hvis ikke boghandlen stadig har den næste gang jeg kommer forbi, så kan jeg helt sikkert finde den online, måske endda billigere.

Men når jeg står i boghandlen, så er det enten eller. Enten køber jeg bogen eller også går jeg tomhændet derfra. Der er sjældent en mellemting, som bringer mig tættere på et køb. Måske boghandlerne skulle arbejde på værktøjer, der har netop dette formål, at få mig lidt tættere på en beslutning. Det kunne fx være:

  • Mulighed for at modtage et gratis uddrag af en bog – leveret til min tablet eller smartphone. Så kan jeg helt uforpligtende se, om den faktisk er noget for mig. Og jeg vil sikkert også give boghandlen lov til at sende mig en enkelt reminder en måneds tid efter, hvis jeg stadig ikke har købt bogen.
  • Scanne de bøger jeg kigger på i butikken og få en slags huskeliste, når jeg går ud. Enten i fysisk printet form eller leveret til mig på sms, til min Evernotekonto eller hvilket program, der nu har stor nok udbredelse i Danmark til at gøre udviklingsindsatsen pengene værd.
  • Jeg ville sikkert også komme lidt tættere på en købsbeslutning, hvis jeg kunne se nogle læseranmeldelser på min smartphone. Fra et eller andet online bogforum som fx Goodreads eller måske boghandlens egen webshop (?!). Så ville jeg få en bedre fornemmelse for, om der ligger 10 i stakken, fordi forlaget har en god sælger eller fordi det faktisk er en god læseoplevelse.

Hvad ville bringe dig tættere på en købsbeslutning?

Photo Credit: Stephan Geyer via Compfight cc

Brandet betyder mere end du tror

Ikke mange forlag har så stærkt et brand, at køberne udvælger titler på baggrund af, hvilket forlag de er udgivet på. Langt de fleste er fuldstændig ligeglade – det er forfatteren, der er brandet. Men det gør på ingen måde forlagsbrandet overflødigt. Det har nemlig andre og mindst lige så vigtige formål: at tiltrække de dygtigste forfattere, at stille garanti blandt boghandlere og andre indkøbere samt give et lille forspring blandt anmelderne.

Når forfattere skal vælge, hvilket forlag de vil overgive deres hjertebarn til, så er det selvfølgelig afgørende, at de ser at forlaget udgiver velredigerede og velproducerede bøger. Et forlag, der for hver lækker bog, udgiver to der er mere tvivlsomme, ville jeg heller ikke selv sætte min lid til. Uanset om de så tilbød en halv procent mere i royalty.

Også hos boghandlere og anmeldere betyder forlagsnavnet noget. Det kan få dem til at bruge de to sekunder længere på en bog, der gør hele forskellen. Så sørg for at værne om brandet – udgiv kun bøger, der er knivskarpe og falder ind under forlagets profil.

Bogmarkedets svar på tv-serier

I september lancerede Amazon en ny service, som er ganske interessant: Kindle Serials. Historier der på samme måde som tv-serier udgives i flere afsnit. Når man køber en Kindle serial får man straks leveret alle tidligere udgivne afsnit, mens fremtidige afsnit kommer med intervaller på mellem 14 og 30 dage.

Serietanken er interessant af flere grunde:

  • Man får i nogle tilfælde større engagement fra læseren, fordi læseoplevelsen strækker sig over længere tid. Man bliver ikke sådan lige færdig med bogen – heller ikke selv om den er god.
  • Forfatteren kan lave flere cliffhangers, der sætter fantasien i sving hos læseren.
  • I løbet af udgivelsesperioden kan der opbygges ”buzz” omkring bogen, så der allerede er en del, der taler om bogen, når afsnittene udgives i et samlet værk til sidst.

Der er også andre end Amazon, der har meldt sig på banen i forhold til serie-udgivelser – bl.a. det nystartede forlag Plympton, der har specialiseret sig i denne form for fiktion (og udgiver på Amazons platform). Læs Jane Friedmans interessante interview med Plympton’s direktør Yael Goldstein Love.

Læringsmaterialer der tager højde for interesse

Jeg har tidligere skrevet om Citia apps og om, hvordan en fagbog kan struktureres anderledes end de traditionelle trykte bøger. Med forskellige lag, hvor man dykker ned i emner, man har interesse for. Det ville være interessant at se, om en sådan model også kunne være relevant for undervisningsmaterialer. Mens mange af os elsker at lære nyt i voksenalderen, så var skolegangen for mange præget af pligtlæring. Tænk, hvis børn og unge i højere grad kunne lære ud fra deres interesser frem for af pligt.

Der er også stor forskel på den måde, man lærte på i folkeskolen, og den måde man lærer på som voksen. Som barn får man præsenteret en bestemt pakke af viden, som man skal igennem – koste hvad det vil. Som voksen søger man i højere grad materialer, der passer til ens præferencer – nogle læser blogs, nogle finder videoer på Youtube og nogle smider sig i sofaen med en bog.

Kunne man forestille sig et materiale, hvor pligtstoffet udgjorde det øverste lag, mens de øvrige lag er et overflødighedshorn af viden, som eleven selv kan gå på opdagelse i? Og hvor flere forskellige medier er pakket sammen? Alt materialet er måske ikke udarbejdet af forfatteren selv – måske hentes noget af indholdet fra Youtube, blogs eller andre ressourcer på nettet – men det er alt sammen nøje udvalgt af forfatteren, så man sikrer sig et vist niveau i undervisningen.

Jeg forestiller mig, at en sådan tilgang til læring vil øge motivationen væsentligt.

Ny app gør faglitteratur hurtigere at læse

Citia-appen "What technology wants" er en ny måde at præsentere faglitteratur på. Et format, som gør det muligt at dykke ned i en bog meget hurtigere end ved at læse den fra a til b.

Hvor mange bøger har du på lister eller i stakke på natbordet, som du gerne ville nå at læse, hvis tiden tillod det? Sikkert en del, hvis du er passioneret for bøger. Linda Holliday, kvinden bag Citia apps, har beskrevet det således:
If you have time and money, you are the book business’s best kind of customer. We sell you lots of books.
If you have time but no money, you go to the library.
If you have no time or money, you go to YouTube.
But if you have money and no time, then we in the book business have nothing for you.

Som et forsøg på at udfordre dette, har hun udviklet Citia apps. En slags ebog i forskellige lag, så man kan læse både kortere og længere resumer af både hele bogen og enkelte kapitler. Man kan dykke ned i emner, man synes er særligt interessante og læse mere intensivt her, og skimme hen over andre dele af bogen. Således udfordres den lineære læsestil vi er vant til med trykte bøger, hvor vi oftest læser fra den ene ende til den anden (opslagsværker naturligvis undtaget). Denne tilgang til en bog minder på nogle måder mere om den tilgang til information, som vi har når vi browser på internettet.

Den første Citia ebog er baseret på en eksisterende bog: ”What technology wants” af Kevin Kelly. Citia-teamets redaktører har identificeret en række emner i bogen – uafhængigt af forfatterens egen strukturering af indholdet. Hvert af de 7 emner er beskrevet i et kort resume og til sammen beskriver de bogens grundlæggende pointer. Hvert emne er yderligere brudt ned i en række ”kort” med små tekster (100-150 ord), som uddyber kerneideerne inden for hvert emne. Nogle gange har de brugt forfatterens originale tekst på disse kort, andre gange er resumeet genskrevet fra bunden. Teksten på hvert kort er krydret med illustrationer, videomateriale og referencer til andre bøger.

Ideen er, at man går på opdagelse i materialet og dykker ned, der hvor nysgerrigheden bliver vakt. Jo længere tid man læser, jo mere detaljeret viden opnår man, men man går ikke glip af konklusionen, selv om man kun har en time til at læse. Ved at komprimere indholdet på denne måde, kan man ifølge Linda Holliday, tilegne sig bogens vigtigste pointer på 45 minutter til to timer, frem for de seks til ti timer det vil tage at læse hele bogen.

En anden central del af konceptet er mulighed for deling af enkelte ”kort” via sociale medier og e-mail. Man kan således let dele en af bogens pointer, som man finder særligt relevant. Med kortet følger naturligvis links til både at købe app’en og den originale bog, som den bygger på.

På sigt er det også meningen, at der skal udkomme originale værker på Citia-platformen. Til alle os, der gerne vil læse flere bøger end tiden i øjeblikket tillader, er dette gode nyheder. Nogle gange skal en bog selvfølgelig læses fra a til b med dertilhørende fordybelse, men andre gange er det godt nok at browse rundt for at tilegne sig ny viden på kortest mulig tid.