Oprah giver krydderi til ebogslæseoplevelsen

Så er Oprah klar til igen at blande sig i den amerikanske bogbranche

Oprah er tilbage med en ny bogklub, som opfølgning på den, der skabte stribevis af bestsellere indtil 2010. Det i sig selv er ikke så interessant i en dansk kontekst. Det er til gengæld bogklubbens udformning. Som en del af lanceringen af hver enkelt bogklub-bog, udkommer denne nemlig også som ebog i en særlig Oprah-udgave. Her har Oprah kommenteret udvalgte passager og inkluderet en læsegruppevejledning. Man kan se kommentarerne ved at klikke på et lille ”O” i teksten. Ebogen kan selvfølgelig købes til en række forskellige readers, herunder Kindle, Nook og iPad.

Jeg tror, vi vil se meget mere af dette i fremtiden. Personligt vil jeg i hvert fald elske ind i mellem at få inputs både fra forfatteren og fra andre eksperter eller inspirerende personligheder. Bogens hovedindhold er naturligvis det, forfatteren skriver, men et relevant sidespor fra en anden person kan være det krydderi, der gør læseoplevelsen helt exceptionel.

Det bliver lettere at lave ebøger

Aerbook cloud publishing

Man kan oprette en ebog med de mest basale elementer: Tekst, billeder, audio og video. Ikke umiddelbart så meget eyecandy, men let at eksportere til både app og ebog. En god start.

Så kom det endelig: Et værktøj til at lave ebøger, som virker forholdsvis fornuftigt. Aerbook Cloud Publishing. Som vi har InDesign til at lave trykte bøger, så har vi længe manglet et program, der kan gøre det mere intuitivt at lave ebøger. I øjeblikket er det ofte en udvikler, der har sidste hånd på værket. Og selv om jeg har stor respekt for det fag, så fornærmer jeg vist ikke nogen ved at sige, at der desværre ikke altid er samlet en tekniker og en brugervenlighedsekspert i en og samme krop. Derfor har vi brug for et værktøj til designere og andet godtfolk.

Som så meget andet ny software i dag, foregår det hele selvfølgelig i skyen. Man opretter en bog – tilføjer sider, tekst, billeder, video og audio. Det er gratis at oprette og lave en bog. Man betaler til gengæld, når man skal eksportere selve ebogen. $29.99 for en ebog (epub eller mobi) og $199 for en app (iOS og Android). Smart, at det hele ikke skal opbygges fra bunden til et andet format! De funktioner, der er til rådighed, virker forholdsvis standard, men til sammenligning har InDesign jo også gennemgået lidt af en udvikling.

Mon ikke vi vil se andre programmer og værktøjer i den kommende tid? Det håber og tror jeg. Men nu er startskuddet gået.

Artikeloverskrifter, bogtitler og kunsten at blive fundet

Mashable skrev den anden dag en interessant artikel om artikeloverskrifter og SEO. Når man opretter artikler på nettet, bør man have (og bruge) et teknisk setup, der kan håndtere tre forskellige elementer:

  • Artikel titel – den der fremstår som artiklens almindelige titel. Den man som læser afkoder som den primære titel.
  • Sidetitel – den der står oppe på browser-taben. Den kan man få Google til at afkode, som den primære titel.
  • Metabeskrivelse – de 2 linjers tekst Google viser i søgeresultatet. Både til Google og mennesker.

På den måde kan man have overskrifter, der både taler til mennesket (fx med ordspil og andre interessantheder) og til Google (nøgleord, nøgleord, nøgleord!).

Nøgleord i bogtitler

Og hvorfor er det interessant for os i forlagsbranchen? Fordi det samme gør sig gældende for bogtitler. De skal både pirre nysgerrigheden hos læseren og blive fanget i søgenettet, når en kunde søger efter en bog i en online boghandel. Uanset om der er tale om bøger i trykt eller elektronisk format. Er der ikke nøgleord i selve titlen, så bør der være det i enten undertitlen eller som absolut minimum i de første linjer af den beskrivelse man lægger på Bogportalen.

Forudsætningen for at sælge bøger er, at læserne finder frem til dem. Det er logisk, men let at glemme, når man går i det kreative hjørne for at finde på en fængende titel.

Arbejder I strategisk med talentudvikling?

En redaktør skal ikke kun have en knivskarp pen, hun skal også kunne skabe sig et relevant netværk med potentielle forfattere.

Hvis man er Gyldendal kan man tillade sig at læne sig tilbage og vente på at forfatterne kommer dumpende. De fleste andre forlag har ikke råd til at være så passive. Man bør altid have forfattere, der er på forskellige udviklingsstadier af deres forfatterskab. Nogen der er på karrierens højdepunkt, og nogen der bliver morgendagens bestsellerforfattere. Hvis man ikke får fingre i dem mens de er grønne, risikerer man, at de går til konkurrerende forlag først.

Det kræver selvfølgelig en del detektivarbejde at finde frem til de potentielle bestsellerforfattere. Det gælder for eksempel om at holde godt øje med dygtige bloggere, bidragydere til magasiner og tidsskrifter, foredragsholdere og konsulenter. Både redaktører og forlagsledere bør arbejde aktivt med at have et relevant netværk. Netop dét bør være en prioriteret arbejdsopgave, for det sker sjældent af sig selv. Så når disse personer, enten af sig selv eller på opfordring, beslutter sig for at skrive en bog, så får I førsteserven på manuskriptet.

En kreativ indholdsfortegnelse

Forfriskende når nogen tænker nyt i form og format på noget så gaaaabende kedeligt som en indholdsfortegnelse. Den er funktionel, men den er sjældent særlig sexet. Det har layouteren på bogen ”Hold da helt hus” gjort noget ved. Det er en bog om husmodertips og –tricks, hvor indholdsfortegnelsen er sat op som en plantegning over et hus.

Mange skimmer indholdsfortegnelsen af en (fag-)bog når de i boghandlen skal beslutte, om den er pengene værd. Hvis ikke kapiteloverskrifterne i sig selv kan vække nysgerrigheden, burde man måske tilføje andre elementer, der kan. Som for eksempel et særligt layout, små citater fra de enkelte kapitler eller relevante fotos – i bedste magasinstil. Eller måske en alternativ rækkefølge, at læse kapitlerne i, eller angivelse af hvilke kapitler, der er nice to know og hvilke, der er need to know.

Infographics – når tal bliver lækre

Et eksempel på en af de mange lækre infographics, der findes derude. Denne er lånt fra Mashable, hvor den kan ses i sin fulde længde: http://mashable.com/2012/03/13/app-economy-infographic/

Mmmm… infographics… Slut med kedelig statistik og tørre tal. Når de kolde facts bliver præsenteret grafisk lækkert på en såkaldt infographic, får man straks mere lyst til at dykke ned i dem. Det giver desuden bedre forståelse end en traditionel tabel nogensinde kommer til at gøre. Prøv bare at søge på ”social media infographic” på Google, hvis du vil se et spektrum af den grafiske opfindsomhed, der findes derude.

For os i forlagsbranchen er det selvfølgelig oplagt at tænke den slags layout med i de bøger, vi udgiver. Drop tabellerne og få både forfattere og layoutere til at tænke i alternative måder at præsentere tal på.

Få bloggere til at dele infographics
Infographics kan også være et godt markedsføringsredskab. Især bloggere deler gerne interessante illustrationer inden for deres fagområde. Udgiver I en bog med en del statistisk materiale, så er det en oplagt idé at lave en infographic, som bloggere kan embedde direkte i deres egne blogposts. Naturligvis med et link til bogen, hvis man vil have baggrunden for tallene.

Great by choice

Inden I laver den helt store innovative satsning, så sørg for at indsamle nok empirisk data ved hjælp af masser af små prøveballoner.

Jeg hørte for nyligt et interview med Jim Collins, der sammen med Morten Hansen har skrevet bogen ”Great by choice”. Her beskriver han blandt andet en filosofi for innovation: Affyr kugler, dernæst kanoner. Med kuglerne skyder man sig ind på målet, og når man har ramt, så bringer man det tunge skyts frem.

Det samme gælder ifølge Jim Collins for innovation. Man skal teste nyt på mindre områder og derigennem indsamle empirisk data. Eksperimentere med nye produkter, markeder og processer. Når man har ramt noget, der virker, så er det her man skal investere.

En sådan tilgang synes jeg er superrelevant i forlagsbranchen. Især i disse tider, hvor branchen er i hastig forandring. Man bør eksperimentere med ebøger, apps, 50 siders bøger, iøjnefaldende indbindinger, sampakkede produkter osv. Og sørge for at være knivskarp på de statistiske observationer, så man ikke er i tvivl om, hvad der virker og hvad der ikke gør.

Fordelen ved denne tilgang er, at man ikke behøver at satse hele butikken på en enkelt app eller udgivelse, der både kan skifte farve og lave kaffe. Man bliver ved med at lave små tweaks og udnytte allerede eksisterende materiale i andre formater, indtil man finder noget, der virker. Og så afprøver man mere af den slags, indtil man har data nok til at lave den store satsning med minimal risiko. Collins pointe er nemlig, at det er essentielt, at man faktisk får affyret kanonen. Det er her profitten ligger, ikke i de mange små eksperimenter.

Der er heldigvis en del danske forlag, der sender sådanne prøveballoner op i øjeblikket – blandt andet på ebogsområdet. Men der er også rigtig mange, der lurepasser. Problemet er, at de aldrig får adgang til al den empiriske viden, de eksperimenterede forlag forhåbentlig indsamler. Og desuden vil de forlag, der investerer i de små tests, være klar til at affyre den store kanon længe før dem, der bare sidder på deres hænder.

Hvem synes du, der er flest af? Dem, der lurepasser, eller dem, der eksperimenterer?

Mange formater giver større risiko for fejl

Så snart en tekst bliver reproduceret som både e- og p-bog stiger risikoen for fejl i en af versionerne. Foto: Pen Waggener

Flere og flere manuskripter udkommer i dag på flere platforme – som trykt bog, ebog etc. Det betyder ofte, at der findes mange forskellige filer med bogens grundindhold. En word-fil, en InDesign-fil, en XML-fil og måske noget helt fjerde. Det øger risikoen for at eventuelle ændringer kun bliver gennemført i én af filerne, og så har vi balladen… Bøger med fejl. [Read more…]

Fyr forfattere uden platform

Fyr forfattere, der ikke selv har egne markedsføringskanaler. Det er næsten altid en forudsætning for at en (fag-)bog sælger godt.

Alt for mange bøger tjener desværre ikke udviklingsomkostningerne hjem. Det er dårligt for bundlinjen på et forlag. Derfor kan det være en god ide at stille krav til forfatterens egne markedsføringskanaler. På mange amerikanske forlag er det i dag et krav, at forfatteren på forhånd har etableret et succesfuldt nyhedsbrev eller en blog, eller en fanskare på facebook eller twitter. Allerhelst en kombination af flere elementer.

Hvis forfatteren på forhånd har etableret en platform, kan denne naturligvis bruges til at sælge bøger. Mindst lige så vigtigt er det dog, at forfatteren under bogens udarbejdelse bruger den til at teste materialet. For eksempel kan en blog give pejling på, hvilke emner, der vækker interesse hos målgruppen – det er de blogindlæg, der bliver delt og kommenteret meget. Man kan bruge de loyale fans til at hjælpe med at vælge forside og i det hele taget være ambassadører for bogen ud i et meget relevant og interessant netværk.

Så tænk dig om en ekstra gang, inden du antager et manuskript fra en forfatter, der ikke har eller er i gang med at udvikle en platform. Når først bogen er udkommet, er det for sent.