Brug en infographic til at indsamle mailadresser

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af infographics. En god infographic kan opnå meget større eksponering end et almindeligt blogindlæg. Men nogle gange kunne man ønske, at man kunne følge op på denne eksponering.

Derfor kan jeg rigtig godt li’ denne infographic fra RepCap:

INFOGRAPHIC-How-to-Write-a-White-Paper-Like-a-Journalist

Overskrifterne og hovedpointer er med i denne ”offentligt tilgængelige” udgave, som kan deles og tweetes. Men hvis man vil have fingrene i det indhold, der er markeret med gråt, så må man hoste op med sin mailadresse. Perfekt mulighed for, at RepCap kan følge op med en mail eller telefonopringning til potentielle kunder. At RepCaps salesforce-formular så er gået i stykker, så man pt ikke kan få fat i den fulde version er knap så tjekket. Men ideen kan jeg li’.

Best practice: Fra nyhedsbrev til facebook

Når man bruger tid på at kommunikere via flere forskellige platforme, som facebook, nyhedsbrev og en blog, giver det rigtig god mening at forsøge at få folk til at følge med via flere medier. Det giver større sandsynlighed for, at vi rammer dem mindst et sted – hvis de ikke åbner nyhedsbrevet, ser de måske facebook-statusopdateringen eller omvendt. Derfor har mange et facebook-logo i deres nyhedsbrev, som linker til facebooksiden. Problemet er, at vi er blevet så vant til at se disse logoer, at vi overser dem. Og desuden er det ikke nogen nyhed, at nogen er på facebook – det forventer vi da, for det er alle jo efterhånden. Derfor skal der mere end et facebooklogo til, for at få folk til at klikke videre.

Jeg så engang et fif i et Crate & Barrel nyhedsbrev, som jeg har brugt et par gange siden: At indsætte et screenshot af en facebookstatusopdatering i sit nyhedsbrev. Var det Rosinante & co kunne de fx indsætte dette billede:

rosinante-facebook

Det kan virke banalt, men jeg mener faktisk, at det er lidt af en genistreg. For det første giver størrelsen af billedet i sig selv langt større synlighed end et fedtet facebooklogo. For det andet viser det den type af indhold, der typisk postes af Rosinante & Co. Det, at jeg ved, hvad jeg kan forvente, gør det meget mere sandsynligt, at jeg klikker videre og efterfølgende ”synes godt om”. Og for det tredje viser kommentarerne og ”synes godt om”-tilkendegivelserne, at jeg ikke er den eneste, der synes den slags indhold er interessant. Mange har før jeg opdaget, at Rosinante & co. har en god og aktiv facebookside, så nu vil jeg se, hvad det er, horderne mener jeg går glip af. Social proof når det er bedst. Jeg er om bord…

Slet halvdelen af din bog eller dit blogindlæg

Slet halvdelen af din bog eller dit blogindlægDet sidste punktum er sat og du er klar til at udgive – et blogindlæg, en bog eller et nyhedsbrev. Uanset medie har de fleste af os en uimodståelig trang til at få det skrevne af sted ud i verden hurtigst muligt. Men holdt, stop, siger redaktøren (det er mig). Efter skrivefasen kommer den uønskede redigeringsfase. Hvorfor? Fordi det er den proces der sikrer, at indholdet faktisk bliver læst.

Læsere er nemlig ikke så loyale, som man kunne ønske sig. Tiden er knap, så uanset om det er på nettet eller en trykt bog, så læser vi kun så længe, det giver mening for os. Bliver indholdet irrelevant, kedeligt eller ustruktureret, så stopper vi med at læse. Hvor hurtigt man giver op er forskelligt fra person til person, men det er helt sikkert hurtigere end du tror. Et kig i Google analytics for at se, hvem der opholder sig 10 sekunder eller mindre på en side er for de fleste et nedslående syn. Derfor handler det om, at du, sætning for sætning, leverer toprelevant indhold.

Her kommer redigering ind i billedet. Når du skriver sniger der sig en masse sekundært stof med ind. Sjove kommentarer eller eksempler, eller bemærkninger som er superskarpe, men egentlig handler om en tangent til emnet. I redigeringsfasen skal de luges ud. Og det skal gøre lidt ondt, for du skal gerne skære lidt mere end du gerne vil, for at det bliver knivskarpt.

Og du kan roligt gå lidt hårdt til værks, for i morgen, har du sikkert glemt det der blev slettet. På Clockwise er jeg i gang med at redigere en bog (ja, der kommer nok en enkelt clockwise-bog mere – det skal jeg nok fortælle mere om en anden dag). Den har været meget lang tid undervejs, og kapitel 1 blev redigeret færdig for et par år siden, så forfatteren havde et toptunet kapitel at bruge som pejlemærke når han skrev resten af bogen. Dette første kapitel er 11 word-sider langt, mens bogens resterende kapitler, der nu også er færdigskrevne, alle er mere end 20 sider hver. Forfatteren og jeg undrede os over denne forskel og gik derfor tilbage til en tidligere version for at tjekke, og det viser sig, at kapitel 1 er redigeret ned til det halve af den oprindelige tekst. Jeg er sikker på, at det dengang gjorde ondt (selvfølgelig mest på forfatteren), men i dag virker kapitlet fuldstændig helstøbt og alt er udfoldet præcis så meget, at man som læser forstår, men uden nogen svinkeærinder. Så bare gå til den, når du redigerer, for som både forfatteren og jeg glemmer du sikkert det slettede inden længe.

Bruger du tiden på de rigtige data?

Bruger du tiden på de rigtige dataTidens mantra er data, data, data. Vi skal indsamle data om vores kunder, besøgende på hjemmesiden og nyhedsbrevsabonnenterne. Man kan ikke nærme sig et kommunikationsværktøj uden at få smidt en bunke analyseværktøjer i nakken:  facebook indblik, Google analytics til hjemmesiden, statistik i nyhedsbrevssystemer osv. Og statistikken er ofte et supergodt argument, hvis du vil have chefen til at bevillige penge til et system, der er lidt vildere end et andet. Alt sammen meget godt, men hvis man ikke bruger data rigtigt, er det efter min mening spild af tid.

Når data er spild af tid

For indsamling og behandling af data tager nemlig tid. Den tid du bruger på at tjekke Google Analytics kunne være brugt på at skrive et blogindlæg. Og når man først forsvinder ind i analytics går der hurtigt en time uden man opdager det. Bagefter føler man sig vældig oplyst om hjemmesidens tilstand, men der sker ikke så meget andet end det. Så man fortsætter med at skrive de samme nyhedsbreve og lave samme type indhold til hjemmesiden. Hvis det er det typiske scenarie efter et besøg i Google Analytics, så stop med at spilde tid på data. Brug i stedet tiden på at producere.
Endnu værre er det, hvis du udelukkende fokuserer på de data, der understøtter, at det du allerede gør, fungerer: Fx at du har flere, der åbner dit nyhedsbrev end gennemsnittet i din branche. Det øger risikoen for, at du overser eller negligerer de tal, der indikerer noget du kunne gøre bedre. Spild af tid + udvoksning af større skyklapper. Loose, loose.

Ha’ fokus på data, der kan handles på

Der hvor data giver rigtig god mening er, hvis det er tal, du kan handle på. Tal, der får dig til at omstrukturere en side på din hjemmeside, skrive flere blogindlæg om et specifikt emne, poste facebookstatusopdateringer på et andet tidspunkt end du plejer osv. Hvis du bruger data til den slags optimeringer, så kudos til dig. Data kan give dig et meget bedre beslutningsgrundlag for, hvad du skal blogge om, end din mavefornemmelse. Det der giver god trafik, skal du selvfølgelig skrive meget mere af. Og nogle gange kan data også give dig overraskende ny viden, som fx at sommerferien ikke er en tid, hvor kunderne forsvinder fra din hjemmeside og ud i hængekøjen, men tværtimod der, hvor de har tid til – fra selvsamme hængekøje – at researche grundigt inden de foretager et køb. Hvis det er tilfældet for dine kunder, så skal du være klar med nye blogindlæg, facebookannoncer og en topskarp hjemmeside, så snart ferien nærmer sig. Når du bruger data på den måde, så er det guld.

Hver gang du tjekker en statistik i et af de mange fantastiske værktøjer, så spørg dig selv, hvilken ændring det potentielt kan medføre. Kan data give dig input til en brainstorm på blogemner, kan tallene fortælle dig, hvilke sider på din hjemmeside, der ikke fungerer (som måske indikeres af høj bounce rate) eller hvornår du bør poste statusopdateringer på facebook? Hvis du kan handle på tallene, så tjek endelig. Er det mest feel good, så brug tiden på noget andet.

Fra offline til online: Taktikker der virker

For noget tid siden udsendte den virksomhed jeg arbejder for en direct mail, der var med til at fordoble besøgstallene på vores website. Altså en fysisk udsendelse, der resulterede i masser af online trafik. Simpelt tænker du måske, men det er faktisk ikke altid, at denne virkning er så selvfølgelig. Alt for mange direct mails konvertere ikke til online – de ryger direkte i papirkurven uden nogen handling. Og så er det kun PostDanmark, der har fået noget ud af forsendelsen.

Fra offline til online: Taktikker der virkerDer er nemlig stadig en barriere mellem fysisk og online – en QR-kode, der skal scannes, et link der skal indtastes eller måske er alle ens netforbundne devices krøbet lidt længere væk end en armslængde (jeg er sikker på at de piler afsted, når jeg kigger den anden vej). Derfor er det svært at få en fysisk udsendelse til at give online effekt. Online til online derimod, er meget lettere at få til at virke. Fra email-nyhedsbrev til website, kun et enkelt klik.

Derfor skal man i et fysisk brev give modtageren en ekstra god grund til at flytte sig fra offline til online. Hvad gjorde vi i føromtalte brev? Vi henviste til 3 konkrete blogindlæg, som vi troede havde stor interesse for vores målgruppe. Vi havde ret. Vi skrev ikke bare ”læs vores blog”, men ”læs vores blogindlæg om, hvilke 3 ting, der oftest får en facebookstrategi til at fejle”.

I en fysisk butik er der samme udfordring, hvis man gerne vil give de besøgende en sammenhængende offline og online oplevelse. Selv om man kan se butikkens webadresse uanset om man kigger til højre eller venstre, op eller ned, så er det i mange tilfælde ikke nok til få folk til at hive deres smartphone op af lommen. Fortæl kunden eksplicit, hvad hun får ud af at scanne en QR-kode eller besøge en bestemt landingsside på jeres website. Kan hun læse et gratis kapitel af en bog, hun er interesseret i? Få en rabatkode, der giver gratis fragt? Eller få yndlingsforfatterens anbefalinger til sommerens 10 bedste læseoplevelser.

Men hvorfor skal man overhovedet have offline og online til at spille sammen? Fordi vi skal have folk vænnet til at bruge netop vores webshop, og ikke en anden netbutik når det uundgåelige sker: At man i hvert fald i perioder af sit liv køber mere og mere online. Med to små børn er det i hvert fald et vilkår her på matriklen. Ikke fordi jeg ikke gerne vil bruge en hel lørdag i byens butikker, men det kommer ikke til at ske. Så hvis de butikker, hvor jeg før kom jævnligt, ikke vil miste adgangen til mit dankort, så skal de have konverteret mig fra offline til online.

Tjekker du de rigtige statistikker i Google Analytics?

Hvis man bruger Google Analytics til at holde øje med trafikken på sin hjemmeside, så har man adgang til tonsvis af tal ved enkelte klik med musen. Sørg for, at du bruger dem konstruktivt og ikke bare til at give en varm fuzzy følelse af, at besøgstallene stiger måned for måned. Efter min mening bliver Google Analytics kun rigtig relevant, når man bruger statistikken til at gøre sit website bedre. Når jeg logger ind på Analytics er det derfor disse spørgsmål der bestemmer, hvilke tal jeg kigger på:

  1. Hvilket indhold skal jeg producere mere af? Først tjekker jeg top 25 over mest sete sider. Det indhold folk synes er mest relevant, er det jeg skal lave mere af. Ret simpelt.
  2. Klikker folk på det, jeg gerne vil have de klikker på? For at få svar på det, kigger jeg fortsat på de mest sete sider. Jeg vil gerne sikre mig, at de fem mest besøgte sider spiller helt, som de skal. Jeg går derfor ind på hjemmesiden og tager et grundigt kig på netop disse fem sider, som ligger helt i toppen. Er indholdet det rigtige i forhold til det, jeg vil ”sælge”? Og hvor forventer jeg, at folk klikker hen når de har kigget lidt på denne side? Har jeg nogle store knapper, der skriger ”tryk på mig”? Eller noget juicy relateret indhold, som kan få dem til at blive? Når jeg har noteret mig, hvad jeg tror folk gør på disse sider, så er det tilbage til Google Analytics for at tjekke, om jeg har gættet rigtigt. Nu bruger jeg funktionen ”In Page Analytics” til at se, hvad folk faktisk klikker på. Er der ikke overensstemmelse med det, jeg gerne vil have sker, så er der arbejde for mig at gøre.
  3. Bliver mit vigtigste indhold fundet? Jeg har en top 5 over de sider, jeg selv synes er vigtigst på websitet. I den ideelle verden er der fuldstændig sammenfald med de sider, der faktisk får mest trafik, men måske opfører folk sig ikke præcis som jeg gerne vil have (det sker nogle gange for mig, men sikkert aldrig for dig, eller?). Derfor tjekker jeg, at mine favoritsider ligger højt på listen over mest sete sider. Hvis ikke, så skal jeg måske gøre lidt mere reklame for dem på min hjemmeside – på forsiden, på andre af de mest sete sider osv.
  4. Hvor er der læk? De sider, hvor folk først kommer ind på hjemmesiden skal gerne give dem lyst til at blive. Og hvis du tror, at folk kun kommer ind via forsiden, så har du spist søm. I disse google-tider kommer folk ind fra siden, fra oven og via bagdøren. Tjek hvilke landingssider der ligger i top – måske bliver du overrasket. Din forside ligger der forhåbentlig, men måske også en rigtig god blogpost, en gammel produktside eller noget helt fjerde, der har et godt match med de ord, folk googler på. Derfor kigger jeg på afvisningsprocenten på disse landingssider. Det vil sige, hvor mange der trådte direkte ind på denne side og derefter tog retur til Google eller en anden hjemmeside. De fandt altså ikke noget, der for dem var så relevant, at de klikkede videre på hjemmesiden. Ved hjælp af sammenligningsfunktionen kan jeg se, hvilke sider der har en afvisningsprocent, der er højere end hele websitets gennemsnit. Her vil jeg gerne kaste nogle kræfter ind. Er der helt åbenlyse grunde til at folk smutter igen? Skal noget omstruktureres eller uddybes for at få folk til at blive. Eller skal jeg have nogen bedre knapper, der leder videre til andet indhold på min hjemmeside?
  5. Sidst, men ikke mindst tjekker jeg lige henvisninger under trafikkilder. Er der nogen der har været så venlige at give en omtale af websitet, som derfor giver trafik til mig? Hvis ja, så er en takkemail måske på sin plads. Det giver god webkarma at vise, at man sætter pris på den slags.

Sådan ser min analytics-rutine ud. Hvilke tal tjekker du hver gang?

Foto af Janoon028 via FreeDigitalPhotos.net

Sælg mere: Husker du disse tricks, når du skriver til Bogportalen?

Flere og flere bøger købes på nettet. Det betyder, at det ikke længere er det gode forhold til boghandleren, der er afgørende, men derimod at man er bedste venner med netboghandlernes søgefunktioner. Så netop dine bøger dukker op, når kunden sætter sig til tasterne. Derfor må teksterne på Bogportalen og din egen hjemmeside aldrig være noget du skriver i al hast to minutter i udgivelsestidspunkt. Det er vigtigt!

Den tekst du skriver om bogen har to formål: For det første skal den inkludere de ord kunden kunne finde på at søge på, hvis hun er interesseret i netop din bog. For det andet skal den være interessant nok til at hun faktisk klikker på købsknappen, når hun først har fundet frem til den. Den skal altså være skrevet både til mennesker og boghandlens søgefunktion. Tricky.

Start med at skrive den tekst, der skal få kunden til at købe. Den skal selvfølgelig indeholde noget om, hvem målgruppen er, og hvad kunden kan forvente at opnå, hvis hun køber bogen. Du må gerne tage udgangspunkt i bogens bagsidetekst, men husk, at der vil være lidt forskel på, om kunden allerede har bogen i hånden (bagsideteksten) eller om hun sidder bag skærmen og bare har et fladt billede at kigge på (teksten til Bogportalen og hjemmesiden).

Flet nøgleordene ind i teksten

Når teksten er gennemarbejdet nok til at kunden med garanti trykker på købsknappen, så er det tid til at inkludere nøgleord. Lav en liste over alle de ord, kunden kunne finde på at søge på. Har man udgivet en bog om yoga, så er det en god ide at opsummere nogle af de stillinger, den inkluderer – barnet, klovnen, solhilsen m.m. (yep, min viden om yoga er meget begrænset). Men listen skal også indeholde nogle af de ord, alle os andre ville bruge. Fx ”yoga ondt i ryggen”, hvis nu min motivation for at give mig i kast med yoga er, at jeg har behov for at styrke min ryg.

Fra forfatteren kan du sikkert få de vigtigste fagudtryk, men han er ikke nødvendigvis den bedste til at svare på, hvilke ord alle andre ville bruge. Måske er du også allerede selv fedtet for meget ind i emnet til at svare på dette spørgsmål. Så må du få hjælp fra en kollega eller ven. Spørg dem om, hvad de kunne forestille sig motivationen var for at købe pågældende bog, og hvad de så ville søge på.

Når listen er færdig, så tjek teksten igennem igen. Indeholder den alle nøgleordene? Hvis ikke, så flet dem ind. Teksten skal naturligvis stadig kunne læses uden at man brækker tungen, så det kræver lidt arbejde, at få dem indarbejdet. Måske skal hele sætninger skrives om, frem for bare at dumpe tilfældige nøgleord ind hist og pist.

Lav listen over nøgleord

Når du har lavet listen over nøgleord har du også et godt udgangspunkt til feltet ”Nøgleord” på Bogportalen. Men hvordan er det nu? Er der et eller to l’er i pil(l)ates? Forvent ikke at kunden har det sorte bælte i stavning, så det er en god ide også at tage et par alternative stavemåder med på de allervigtigste søgeord.

Synes du det lyder som hårdt arbejde, så har du helt ret. Men jeg lover dig, at det har effekt – det er et af de allervigtigste salgsredskaber du overhovedet har.

PS: Bogportalen burde i øvrigt også indeholde et felt til beskrivelse af forsidefarve… Til alle dem der kommer ind i boghandlen og leder efter en bog med noget a la denne beskrivelse: Altså den der bog min veninde Hanne anbefalede, den er grøn på forsiden og så er den tyk. Det er vist nok noget med et mord. Har I den?

Foto af Renjith Krishnan via FreeDigitalPhotos.net

Facebook-fif: Giv kunderne medbestemmelse

Som du sikkert ved, så gælder det ikke kun om at få folk til at klikke “synes godt om” til dit brand på facebook. Du skal også have dem til løbende at kommentere, dele eller like dit indhold, for at dine statusopdateringer bliver ved med at dukke op i folks nyhedsstrøm. Er folk ikke engagerede i det, du skriver, så er facebook så venlige at hjælpe dem med at sortere dine statusopdateringer fra. De bliver simpelt hen ikke vist i folks nyhedsstrøm. Selv om du har 300 “fans”, så ses dine skriblerier måske kun af 20-30 mennesker. Yikes. Facebook er tough business at få til at virke.

Hvis du vil kigge med over skulderen hos nogen, der virkelig forstår facebook, så tjek børnetøjs-shoppen filabel.dk. For eksempel havde de for nyligt en konkurrence, hvor deres fans skulle stemme, om man ønskede rabat på mærket Småfolk eller Ej-sikke-lej. Man skulle blot skrive det ene eller andet mærke i en kommentar. Det gav flere hundrede kommentarer. Det er de færreste statusopdateringer, der kan skabe så megen aktivitet (ja, det er det, vi småbørnsmødre går op i).

En tilsyneladende ret simpel statusopdatering, men det giver ren facebookbonus:

  • Filabel.dk er sikret visning i disse hundredvis af brugeres nyhedsstrøm den kommende tid. De har jo interageret med brandet ved at kommentere, så facebook vurderer at de er interesserede i filabel.dk.
  • En så populær post vil ligge højt i folks nyhedsstrøm længe. Der er dermed potentiale for, at endnu flere får den at se.
  • Der er endda også god chance for at få statusopdateringen vist i nyhedsstrømmen hos venners venner, så der er mulighed for at nå længere ud.
  • Og mon ikke, at de folk der har stemt på vinderbrandet er lidt mere tilbøjelige til at udnytte den rabatkode, der kom ud af afstemningen.

Meget smart tænkt, filabel.dk. Og det er klart indsatsen værd, at det nok har taget lidt tid manuelt at tælle alle stemmerne op.

Hvem følger du på facebook, som vi andre kan blive inspireret af?

Foto af Stuart Miles via FreeDigitalPhotos.net

Nicheforlagenes markedsføringsfordel

Hvis et reklamebureau så markedsføringsbudgettet for en gennemsnitlig bog ville de slå sig på maven af grin. Specielt i et sprogområde som det danske er salgspotentialet desværre så lille, at bogen ikke kan bære de store armbevægelser markedsføringsmæssigt. Men for forlag og forfattere er det ikke noget at grine af… Det er den virkelighed man må forholde sig til. Og så har man tre muligheder: Man kan lukke øjnene og bruge medarbejderressourcerne på markedsføring alligevel (god forfatterservice, men svært at skabe forretning på i længden). Man kan overlade det meste af markedsføringen til forfatteren og håbe på, at hun ikke tæller timer (virker i mange tilfælde, da forfatteren brænder for bogen – risikoen er, at forfatteren opdager, at det er en dårlig deal og vælger at selvudgive i stedet). Eller man kan gå lidt mere strategisk til værks og fordele markedsføringsudgifterne over flere bøger.

Derfor har de forlag, der satser på et eller flere nicheområder en kæmpe fordel. Når de bruger ressourcer på at opbygge et community eller en nyhedsbrevsliste inden for et givent emne kan den bruges til at markedsføre flere bøger. Og hver gang, der kommer en ny bog, kan den bruges til at øge salget af de øvrige bøger inden for samme emne – mindre arbejde, mere salg = god økonomi.

I takt med at de fysiske boghandler får mindre betydning og netboghandler får større markedsandele bliver denne strategi endnu mere interessant. Bøgerne kan nemlig få et længere liv, hvis de markedsføringsmæssigt holdes i live. De kan stadig sælge selv om de ryger retur fra de fysiske hylder efter bare et par måneder på markedet.

Så sørg for at tænke strategisk i forhold til udgivelsesprofil. Udgiv flere bøger, der er målrettet samme segment. Og læg en plan for, hvordan I markedsfører hele bunken af bøger bedst muligt.

Hvad et stofkatalog kan lære os om at sælge bøger

Jeg er i øjeblikket på jagt efter noget stof til en kæmpehynde til vores terrasse. I den forbindelse har jeg hentet dette katalog i Stof & stil:

Jeg har ikke mange gaver, når det kommer til syhåndværket, så når jeg går rundt i en stofbutik ser jeg bare endeløse ruller af stof. Det Stof & stil hjælper sådan en som mig med, når jeg får dette katalog i hånden, er, at se potentialet i disse ruller stof. Hvad det kan blive til, hvis man da er lidt fiks med en symaskine (jeg håber i dette tilfælde at alliere mig med min mor).

Og hvorfor er det relevant, når man skal sælge bøger? Det er det, fordi man også med bøger skal fortælle de potentielle købere, hvad de opnår ved at hive 299 kroner op af lommen: At imponere sine gæster med gourmetmad; at binde fluer, der får de største fisk på krogen eller 8 timers læsenydelse, fortabt for omverdenen i den bedste lænestol. Altså: giv køberen et billede af, hvor de ender, når bogen er læst, frem for at fokusere på, hvad bogen handler om.