Sådan tester du en forfatter

I stedet for at give afslag, så få forfatteren til at blogge i ½-1 år. Det kan give dig et praj om bogens potentiale.

Har du en forfatter med en ide, som du er i tvivl om holder til udgivelse? Hvis du hælder mest til et nej, så giv i stedet forfatteren den udfordring at blogge i ½-1 år. Minimum en gang ugentligt.

Kan forfatteren tiltrække en fast og forholdsvis stor læserskare, så er der sandsynligvis også et marked for en bog. Og de første købere til bogen er jo allerede fundet – bloggens læsere. Desuden giver blogskrivningen en indikation af forfatterens engagement. Hvis hun får skrevet hver uge uden undtagelse, så kan hun sikkert også holde gejsten til at få bogprojektet i mål. Endelig giver det forfatteren mulighed for at teste sit materiale. Hvilke emner giver mange læsere og/eller kommentarer (de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen). Disse emner er sandsynligvis dem, der skal bruges mest krudt på i bogen. Og mon ikke der kommer et tip eller to fra en læser, der kan fintune forfatterens egen viden og argumentation?

Webshop med personligt touch

Jeg elsker når webshops giver et personligt touch til ”standardsider” som ordrebekræftelsessiden. Se fx denne fra gelaskins.com:


En opfordring til at fortælle om mit køb på facebook eller twitter, en tekst om hvornår jeg kan forvente at få mit produkt – med et fint twist: ”Hang in there. We want you to get your GelaSkins as much as you do”, et telefonnummer hvis jeg skulle få behov for at kontakte dem, og sidst men ikke mindst en hilsen skrevet med ”håndskrift”. Nice touch.

Det gælder om at blive fundet

Får kunderne øje på dine bøger, når de søger online?

I fysiske boghandler har de større forlag ofte bedre chancer end de små for at få stakkevis af bøger stablet op rundt om i butikken. Det skaber blikfang og dermed salg. Hos netboghandlerne derimod er forlagene mere lige stillet. Her er det søgefunktionen, der er nøglen til succes. Det er altafgørende at bogen er et af de første søgeresultater, når kunden går på jagt. Derfor gælder det om at have søgeordene i orden. [Read more…]

En knivskarp bagside

Bagsideteksten er sammen med bogens første afsnit og titlen de allervigtigste tekststykker i en bog. Bruger du tilsvarende lang tid på at skrive den?

Salget af bøger gennem boghandlen er stagnerende – for nogle genrer lige frem faldende. Hvad kan man gøre for at skabe størst muligt salg i denne situation? Blandt andet sørge for at en større procentdel af de mennesker, der kigger på ens bog, faktisk tager den med til kassen.

Fra det øjeblik en kunde i et supermarked eller i en boghandel tager en bog op, til hun har besluttet, om hun vil købe den eller ej, går der ikke mange minutter. Det er måske forsiden, der har fået hende til at bemærke bogen – nu skal bagsiden, og hvis man er heldig en meget hurtig gennembladring af bogen, sælge den. Derfor skal bagsiden være spot on. Den skal skrives, genskrives, redigeres og finpudses til den er knivskarp. [Read more…]

Sådan gør du: Ideer der bliver husket

Arbejder du på et forlag, så lever du af at sælge ideer. Er du god nok til det?

Jeg har netop genlæst brødrene Heaths bog ”Made to stick”. Efter min mening en fantastisk bog og meget brugbar i forlagssammenhæng. For mange af os sælger jo netop ideer. Kort fortalt handler bogen om, hvordan man præsenterer sine ideer på en måde, så andre husker dem og bliver berørt af dem. [Read more…]

Et forlag der er knalddygtig til at kommunikere

Chronicle Books har lige lanceret nyt website i sidste uge. Det er et af mine favoritforlag – både fordi de laver lækre bøger og sælger skønne papirvarer, men også fordi de er så dygtige til at kommunikere. Specielt på twitter og deres blog. De er dygtige til at få den personlige stemme frem. Læs bare deres payoff på bloggen:

”What we’re reading; what we’re publishing; what makes us laugh; and what excites us”

Det har jeg da lyst til at læse mere om. Bemærk at “what we’re publishing” ikke er det første de nævner. Og det lever de faktisk op til. Bloggen handler om meget andet. Og så er den holdt i en dejlig uformel tone. Man får en fornemmelse af personerne bag forlaget, og hvordan det er at arbejde der – fx når de fortæller om deres ”Chronicle Books Volunteer day”, hvor alle ansatte udfører forskellige velgørende jobs i lokalområdet. Et forlag efter min smag.

Mersalg med nyhedsbreve

Nyhedsbreve er der nok af. Hvad gør I for at jeres skiller sig ud? Foto: Sam LeVan

Nyhedsbreve er der nok af. Hvad gør I for at jeres skiller sig ud? Foto: Sam LeVan

Efter en periode med rygende travlt har der de sidste dage været lidt tid til at samle op på læsestof og småprojekter. Bl.a. har jeg sorteret lidt i nyhedsbreve fra andre forlag, for at se, hvad de andre har haft gang i den seneste tid. Konklusion: Spændende bøger, men serveret på en dræbende kedelig facon fra mange forlag. Det fik mig til at tænke: Hvordan kan vi i forlagsbranchen lade os inspirere af andre brancher, der er knalddygtige til det med nyhedsbreve. Måske skulle vi… [Read more…]

Genialt og gratis

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

I sidste uge faldt jeg over denne superseje illustration ”So you need a typeface” af grafisk designer Julian Hansen. Siden da er jeg hele to gange faldet over hans navn – tilfælde? Delvist ja, men efter han kom på radaren var jeg nok også mere opmærksom på hans navn. [Read more…]

Sådan kan Facebook bruges til at markedsføre bøger

Vil du have gode ideer til, hvordan man kan bruge Facebook i markedsføringen af bøger, så tjek facebookgruppen for bogen ”The twitter book”. Det ser ud til at Tim O’Reilly (manden bag O’Reilly Media) og hans markedsføringsfolk har lavet en kæmpe brainstorm. Det har bl.a. ført til en række forskellige konkurrencer: Fan nr. 140 og 280 vinder et eksemplar af bogen. Har man allerede tilmeldt sig som nr. 63 el.l., kan man vinde bogen, hvis man anbefaler gruppen til sine venner og en af disse bliver fan nr. 140 eller 280. Da bogen omhandler Twitter er det naturligvis også oplagt, at der er en twitter-konkurrence: Blandt dem der skriver et tweet om bogen udtrækkes 3 vindere. Ud over disse konkurrencer offentliggøres der også løbende sider fra bogen via Slideshare, så der er en grund til at komme tilbage til facebookgruppen jævnligt. I det hele taget har der allerede være en del aktivitet i gruppen, der kun har eksisteret et par uger. Den trykte udgave udkommer først i dag, så mon ikke de har et par pr-tricks mere i ærmet, som de endnu ikke har fyret af.

Inspiration fra softwarebranchen til en ny prismodel

For 1½ uge siden tickede en nyhedsmail ind i min inbox, hvor softwarevirksomheden Acronis tilbyder backup-programmet ”True Image” til rabatpris. Det fungerer sådan, at Acronis sænker prisen med 1 cent for hver køber, der registrerer sig. Prisfaldet stopper når prisen når €34,95 eller d. 17. maj (oprindelig pris: €49,95) og herefter får alle registrerede en email med mulighed for at købe programmet til den endelige pris.

Dette er en smart strategi af flere grunde. For det første giver det en form for uopsættelighed – tilbuddet gælder her og nu. Der er også potentiale for, at dem der har registreret sig, fortæller andre om det (via twitter, blogs, word of mouth etc.), for de vil naturligvis været interesseret i, at mange registrerer sig, så prisen bliver lavest muligt. Og så er der selvfølgelig alle mailadresserne – prisen er i øjeblikket €41,37, det vil sige at 858 har registreret sig. Acronis har ikke været så frække, at man samtidig med registreringen siger ja til at modtage deres nyhedsbrev, men måske kommer der et registreringstilbud man ikke kan sige nej til i den mail, man får med den endelige pris på programmet. Under alle omstændigheder har de da i hvert fald tilladelse til at sende denne bekræftelsesmail, som potentielt kan give et ret stort salg.

Denne metode kunne uden besvær bruges i forlagsbranchen. Sæt en given bog til salg, lad prisen falde for hver køber, der registrerer sig. Det skaber interesse for bogen og hvis du sælger flere hundrede bøger på få uger, har du nok også råd til at give en vis rabat.