Content eller curation – hvor ligger værdien?

Mashable stillede for noget tid siden spørgsmålet ”Who is more valuable in the future: the ones who create original content, or those who filter through the noise to curate the most valuable content?”. Svaret fra Storifys medstifter Burt Herman er ikke specielt interessant, men spørgsmålet har rumsteret hos mig siden. Det er nemlig efter min mening toprelevant, og ikke helt let at svare på.

Den klassiske rolle som skabere af originalt indhold i samarbejde med forfattere, er stadig vigtig. Men med det informationsoverload mange af os oplever, så bliver rollen som kurator mere og mere vigtig. Udgivelse på et etableret forlag giver en blåstempling, som selvudgivne bøger ikke har. Og særligt nicheforlag kunne sagtens dyrke denne kurator-tanke endnu mere. Så de også anbefaler andet indhold end egne bogudgivelser – fx relevant videoindhold, blogindlæg, indsigtsfulde tweets osv.

Jeg har tidligere skrevet om at få en ”thought leader” til at udvælge det allerbedste inden for et felt. Jeg betaler stadig gerne penge for denne service.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *