Det siger de kloge om online forretning i 2013

For et par uger siden holdt Novicell deres årlige konference ”Online forretning”. Jeg er nu gået på ferie/barsel, så i dag fik jeg tid til at kigge lidt i min inspirations- og konferencebog, hvor jeg flittigt noterede fra dagen. Jeg vil gerne viderebringe et par af guldkornene her:

Mikael Lemberg, Komfo: Facebook

  • Annoncer direkte i nyhedsstrømmen performer 10 gange bedre end dem der er i højre kolonne.
  • 1% af vores målgruppe finder os alle steder, 9% kan overtales til fx at blive fans på Facebook, 90% er ligeglade.
  • Man skal skelne mellem organic reach, paid reach og viral reach. Det er sjældent man kan springe fra organic reach til viral reach uden nogen form for paid reach (sponsorerede historier). Brug derfor Facebook-annoncekronerne på at sponsorere historier, der opnår stort organisk engagement. De har potentiale for at blive virale vha. sponsorering.

Peter Bay, Novicell: Webdesign

  • Responsive, responsive, responsive webdesign. Endnu engang blev skoleeksemplet foodsense.is fremhævet som det lækre.
  • Sticky elements er godt til at fastholde fokus på vigtige elementer (navigation, delingsfunktioner, nyhedsbrevstilmelding etc.). Se fx den lækre detalje med nyhedsbrevstilmeldingen på shopify.com – scroll nedad og bemærk, hvordan boksen bliver fremhævet når man kommer til bunden af blogindlægget. Hvis jeg har brugt 3-4 minutter på at læse en hel artikel på sitet kunne jeg sagtens være motiveret for at tilmelde mig et nyhedsbrev.

Morten Kusk, Novicell: Case – NN markedsdata

  • I NN markedsdatas adwordsstrategi indgår en lang række forskellige landingpages på de forskellige annoncer. Så siden man havner på giver svar på netop det spørgsmål man har googlet – ikke bare en generisk side om det aktuelle produkt, der kunne være en løsning.

Martin Haun, Novicell: Site clinic

  • Test, test, test – det behøver ikke være dyrt eller et stort setup. 5 kunder der tester ens site (gerne i designfasen) er nok til at finde 84% af brugernes udfordringer.
  • Brug det lille program Yslow til at teste den tekniske del af sitet. Vær særligt opmærksom på loadhastigheden. For hvert sekunds forsinkelse giver det 7% konverteringsfald.
  • Desktopbrugere begynder at blive utålmodige, hvis siden ikke er loadet efter 1,5 sekund. Mobilbrugere er mere tilgivende og er parate til at vente helt op til 6-10 sekunder.

Dagen bød naturligvis på mange flere spændende input, som der nu skal både tygges og handles på.
Har du gode konferencer eller spændende seminarer i kikkerten, som vi andre også burde få i kalenderen?

PS: Min konferencebog, hvor alle noterne nu står, er i øvrigt lavet af en god veninde, Lene Marie Kjems, og fyldt med hendes små finurlige illustrationer og citater. For mig er det en ekstra fryd at sidde med en lækker notesbog, mens de kloge ord kommer væltende ud.

Foto øverst: Novicell

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *