Forlag: Stedet hvor fagfolk mødes?

Jeg var i sidste uge på journalisternes fagfestival og så bl.a. klip fra en ny film om Arktis: Ekspeditionen til verdens ende. Selve filmen synes jeg ikke var vildt interessant, men det var projektet bag: At sende et hold af kunstnere, forskere, eksperter og andre fagfolk afsted til Arktis i to uger med fuldstændig frie rammer til at undersøge egne projekter. Med alle de synergieffekter, der kan og vil opstå ud af det. Og så lave en film ud af det.

I samme boldgade er bogen “The Where, the Why, and the How” røget på ønskesedlen. Forskere der fra hver deres ekspertfelt forholder sig til nogen af denne verdens store spørgsmål: Hvad var der før big bang, hvorfor rødmer vi osv. Smukt og tankefuldt illustreret. Den glæder jeg mig til at læse.
Er det måske en del af forlagsbranchens opgave: at være facilitator for at fagfolk mødes og der opstår spændende synergier?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *