Infographics – når tal bliver lækre

Et eksempel på en af de mange lækre infographics, der findes derude. Denne er lånt fra Mashable, hvor den kan ses i sin fulde længde: http://mashable.com/2012/03/13/app-economy-infographic/

Mmmm… infographics… Slut med kedelig statistik og tørre tal. Når de kolde facts bliver præsenteret grafisk lækkert på en såkaldt infographic, får man straks mere lyst til at dykke ned i dem. Det giver desuden bedre forståelse end en traditionel tabel nogensinde kommer til at gøre. Prøv bare at søge på ”social media infographic” på Google, hvis du vil se et spektrum af den grafiske opfindsomhed, der findes derude.

For os i forlagsbranchen er det selvfølgelig oplagt at tænke den slags layout med i de bøger, vi udgiver. Drop tabellerne og få både forfattere og layoutere til at tænke i alternative måder at præsentere tal på.

Få bloggere til at dele infographics
Infographics kan også være et godt markedsføringsredskab. Især bloggere deler gerne interessante illustrationer inden for deres fagområde. Udgiver I en bog med en del statistisk materiale, så er det en oplagt idé at lave en infographic, som bloggere kan embedde direkte i deres egne blogposts. Naturligvis med et link til bogen, hvis man vil have baggrunden for tallene.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *