Med hammer og mejsel? At redigere et manuskript

Nogle gange kræver det hammer og mejsel at gøre et manuskript klar til udgivelse. Andre gange kan det klares med finkornet sandpapir. Foto: Kia Abell

Nogle gange kræver det hammer og mejsel at gøre et manuskript klar til udgivelse. Andre gange kan det klares med finkornet sandpapir. Foto: Kia Abell

Redigeringsprocessen er ofte noget af det vi i forlagsbranchen fremhæver som den store forskel mellem at udgive via et forlag og selv at udgive sin egen bog. Men hvad sker der egentlig i denne proces?

Som de fleste af jer, der følger mig her på bloggen og på twitter ved, har jeg den seneste tid været optaget af den redaktionelle proces og den rolle redaktøren spiller og kommer til at spille i fremtiden.

Denne interesse kom sig egentligt af, at jeg for nyligt blev stillet spørgsmålet ”hvilke teorier eller metoder bruger du når du redigerer?”. Svaret var: ”Det ved jeg ikke, det er bare noget jeg gør”. Undervisning i det redaktionelle arbejde fra Oxford Brookes og en del erfaring siden da, har sikkert givet mig nogle redskaber, men jeg har aldrig været særlig bevidst om, hvad det er, jeg gør ved et manuskript. Derfor besluttede jeg mig for at se min egen redaktionelle praksis efter i sømmene:
[quote=1]

  • Struktur. Mange bøger er inddelt i kapitler og afsnit. Det er ikke for at give læseren en undskyldning for at lægge bogen fra sig på sengebordet, men for at strukturere bogen. Derfor synes jeg en af de vigtigste punkter i den redaktionelle proces er, at sørge for at bogen er inddelt i relevante emner og at disse emner behandles forholdsvis fyldestgørende inden for kapitlets rammer. Bogen skulle nødigt ende som et kludetæppe, hvor læseren skal jagte informationer spredt ud over hele bogen. Og hvert kapitel skal gerne udgøre en nogenlunde afrundet enhed – gerne med en kort indledning og en kort opsummering, så læseren kan følge den røde tråd gennem bogen.
  • Tone. Med bogens tone mener jeg fx om den er skrevet i et teknisk/videnskabeligt sprog eller den er mere lettilgængelig, om den har en stærk forfatterstemmer og om forfatteren bruger eksempler fra sit eget liv, eller om han/hun er mere distanceret. Hvad der virker bedst, afhænger bl.a. af målgruppen. Forhåbentlig har forfatteren selv ramt en passende tone i størstedelen af bogen, så det kun er enkelte afstikkere, der skal bøjes på plads ved hjælp af let redigering eller deleteknappen.
  • Nysgerrighed. Når jeg læser manuskriptet er jeg meget opmærksom på, hvad der tænder min nysgerrighed og hvad der får mig til at hente te og kaffe for at holde mig vågen. Både det ene og det andet får mig til at overveje om målgruppen vil reagere på samme måde. Måske skal det, der er kedeligt, omskrives og det, der er spændende, uddybes? Ligeledes er jeg særligt opmærksom på de passager, der er uklare eller hvor jeg skal læse teksten 2-3 gange før jeg forstår meningen. Udfordringen er hele tiden at kende grænsen mellem hvornår man laver mindre forbedringer i respekt for manuskriptet og hvornår man er i gang med sin egen udgave af samme.
  • Sprogtjek. Dette er nok den mest oplagte del af redigeringen: At sikre at der ikke er for mange unødvendige indskudte led i sætningerne og at der ikke er for mange komplekse sætninger med forvægt. Og så vidt muligt at udrydde grammatiske fejl og stavefejl, så den endelige korrekturlæsning af det ombrudte manuskript byder på så få fejl som muligt.

Ovenstående fire punkter – struktur, tone, nysgerrighed og sprogtjek – er en del af min redaktionelle gennemgang af et manuskript. Besvare det spørgsmålet om hvilke teorier og metoder jeg bruger? Egentlig ikke – det er nærmere en slags ubevidst tjekliste (med emner som jeg i øvrigt også taler med forfatteren om ved de møder, der holdes undervejs i processen, hvor vi gennemgår 1-2 kapitler ad gangen). Redigering er nemlig ikke en eksakt videnskab med teoretiske kasser manuskripter kan proppes ind i. Det er nærmere et håndværk, hvor manuskriptet skæres til og finpudses til den version forfatteren ville have skrevet, hvis han var mere erfaren eller havde haft mere tid. Nogle gange skal det gøres med hammer og mejsel, andre gange er finkornet sandpapir nok.

Hvilke punkter er der på din redaktionelle tjekliste? Del gerne dine erfaringer i kommentarerne.

Tak til Angus Phillips, direktør for Oxford International Center for publishing studies og forfatter til Inside Book Publishing, for input.

Comments

  1. says

    Tak for artiklen om redigering af manuskript

    1) Redigerer du bøger?

    2) Har du succes med redigering af ikke-egne bøger?

    3) Hvilke bogtyper beskæftiger du dig med? Spændingsromaner, selvudviklingsbøger fx hvilet er min interesse som forfatter til en række bøger?

    Jeg glæder mig til at høre fra dig

    mvh bentpetersson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *