Tjekker du de rigtige statistikker i Google Analytics?

Hvis man bruger Google Analytics til at holde øje med trafikken på sin hjemmeside, så har man adgang til tonsvis af tal ved enkelte klik med musen. Sørg for, at du bruger dem konstruktivt og ikke bare til at give en varm fuzzy følelse af, at besøgstallene stiger måned for måned. Efter min mening bliver Google Analytics kun rigtig relevant, når man bruger statistikken til at gøre sit website bedre. Når jeg logger ind på Analytics er det derfor disse spørgsmål der bestemmer, hvilke tal jeg kigger på:

  1. Hvilket indhold skal jeg producere mere af? Først tjekker jeg top 25 over mest sete sider. Det indhold folk synes er mest relevant, er det jeg skal lave mere af. Ret simpelt.
  2. Klikker folk på det, jeg gerne vil have de klikker på? For at få svar på det, kigger jeg fortsat på de mest sete sider. Jeg vil gerne sikre mig, at de fem mest besøgte sider spiller helt, som de skal. Jeg går derfor ind på hjemmesiden og tager et grundigt kig på netop disse fem sider, som ligger helt i toppen. Er indholdet det rigtige i forhold til det, jeg vil ”sælge”? Og hvor forventer jeg, at folk klikker hen når de har kigget lidt på denne side? Har jeg nogle store knapper, der skriger ”tryk på mig”? Eller noget juicy relateret indhold, som kan få dem til at blive? Når jeg har noteret mig, hvad jeg tror folk gør på disse sider, så er det tilbage til Google Analytics for at tjekke, om jeg har gættet rigtigt. Nu bruger jeg funktionen ”In Page Analytics” til at se, hvad folk faktisk klikker på. Er der ikke overensstemmelse med det, jeg gerne vil have sker, så er der arbejde for mig at gøre.
  3. Bliver mit vigtigste indhold fundet? Jeg har en top 5 over de sider, jeg selv synes er vigtigst på websitet. I den ideelle verden er der fuldstændig sammenfald med de sider, der faktisk får mest trafik, men måske opfører folk sig ikke præcis som jeg gerne vil have (det sker nogle gange for mig, men sikkert aldrig for dig, eller?). Derfor tjekker jeg, at mine favoritsider ligger højt på listen over mest sete sider. Hvis ikke, så skal jeg måske gøre lidt mere reklame for dem på min hjemmeside – på forsiden, på andre af de mest sete sider osv.
  4. Hvor er der læk? De sider, hvor folk først kommer ind på hjemmesiden skal gerne give dem lyst til at blive. Og hvis du tror, at folk kun kommer ind via forsiden, så har du spist søm. I disse google-tider kommer folk ind fra siden, fra oven og via bagdøren. Tjek hvilke landingssider der ligger i top – måske bliver du overrasket. Din forside ligger der forhåbentlig, men måske også en rigtig god blogpost, en gammel produktside eller noget helt fjerde, der har et godt match med de ord, folk googler på. Derfor kigger jeg på afvisningsprocenten på disse landingssider. Det vil sige, hvor mange der trådte direkte ind på denne side og derefter tog retur til Google eller en anden hjemmeside. De fandt altså ikke noget, der for dem var så relevant, at de klikkede videre på hjemmesiden. Ved hjælp af sammenligningsfunktionen kan jeg se, hvilke sider der har en afvisningsprocent, der er højere end hele websitets gennemsnit. Her vil jeg gerne kaste nogle kræfter ind. Er der helt åbenlyse grunde til at folk smutter igen? Skal noget omstruktureres eller uddybes for at få folk til at blive. Eller skal jeg have nogen bedre knapper, der leder videre til andet indhold på min hjemmeside?
  5. Sidst, men ikke mindst tjekker jeg lige henvisninger under trafikkilder. Er der nogen der har været så venlige at give en omtale af websitet, som derfor giver trafik til mig? Hvis ja, så er en takkemail måske på sin plads. Det giver god webkarma at vise, at man sætter pris på den slags.

Sådan ser min analytics-rutine ud. Hvilke tal tjekker du hver gang?

Foto af Janoon028 via FreeDigitalPhotos.net

Når kunden ikke er parat til at købe det, du har i butikken

Der kan være mange grunde til, at en kunde går tomhændet ud af en butik. Hun er stadig lidt i tvivl, hun vil gerne undersøge udvalget lidt nærmere eller ak og ve: om den kan fås billigere online. Uanset hvad der er begrundelsen, så sørg for at få en krog i hende, inden du ser ryggen på vej ud af døren. Og det du skal fiske efter er selvfølgelig hendes emailadresse.

Hun er stadig i tvivl…

Vi var i BoConcept i går for at shoppe sofa – vi har været der før, men nu mangler vi bare at tage beslutning om det skal være en 2½er eller 3er. Derfor oprettede ekspedienten et købsforslag, som blev mailet til os. Allerede inden vi kom hjem lå det i min inbox, og jeg skal bare klikke og købe, når vi har leget lidt med målebåndet. Smart. Skulle vi have været en tur forbi butikken igen for at købe, så var det helt sikkert ikke blevet på denne side af jul. Nu får vi måske bestilt inden næste weekend.

Helt frivilligt gav jeg min primære mailadresse, og nu har BoConcept en krog i mig. De kan ikke sende mig deres almindelige nyhedsbrev – det har jeg i hvert fald ikke sagt ja til. Men en eller to remindere ang. købet af sofaen falder vist ind under fair brug af min mail.

Er man en boghandel kunne man jo sende første kapitel af et par af de bøger kunden har kigget på. Lad ekspedienten tage en iPad under armen, gå rundt i butikken og tilbyd at maile et uddrag af bogen. Gerne sammen med et link til at købe bogen med fri fragt. Jeg vil jo ikke betale mere, end hvis jeg havde taget beslutningen inde i butikken. Så ja, butikken må æde fragten, til gengæld kan de tage fuld pris for bogen til forskel fra saxo.com o.l.

Hun vil gerne undersøge udvalget nærmere…

Hyldepladsen er jo begrænset, så de fleste boghandler har kun en eller to bøger inden for hvert nicheemne. Men når nu ekspedienten har fat i iPaden, så kan hun jo sammen med kunden tjekke det fulde udvalg af bøger, der findes derude. Gå direkte på boghandlerkædens webshop. Og hvis man har været strategisk omkring indsamling af anbefalinger og anmeldelser, kan det også opveje ekspedientens manglende viden om præcis hvilken yogabog, der er allerbedst. Når ekspedienten og kunden har fundet den bog, der passer bedst til det konkrete behov, så bestil den straks – igen med fri levering hjem til kundens adresse. Eller måske med en særlig rabat på et samkøb af både ebog og trykt bog, så kunden kan gå i gang med at læse allerede i toget hjem.

Hun vil undersøge om den fås billigere…

Køber kunden ikke, fordi hun er stålsat på at finde den 20 kroner billigere, så er det ikke så meget at gøre ved det, med mindre I er indstillede på at drive prisen helt i bund (hvilket sikkert ikke er en god ide). Men sørg alligevel for at hive hendes mailadresse i land i bytte for et gratis kapitel eller andet. Selv om det ikke resultere i et salg, så er det med til at brande jer. Og hvem ved, måske glemmer hun prisjagten i sin iver for at komme videre til kapitel to, så hun bare klikker på købslinket i slutningen af prøvekapitlet. Eller måske er konklusionen på prissammenligningen, at I godt kan matche prisen fra de øvrige webshops, hvis bare I betaler fragten denne gang.

Sælg mere: Husker du disse tricks, når du skriver til Bogportalen?

Flere og flere bøger købes på nettet. Det betyder, at det ikke længere er det gode forhold til boghandleren, der er afgørende, men derimod at man er bedste venner med netboghandlernes søgefunktioner. Så netop dine bøger dukker op, når kunden sætter sig til tasterne. Derfor må teksterne på Bogportalen og din egen hjemmeside aldrig være noget du skriver i al hast to minutter i udgivelsestidspunkt. Det er vigtigt!

Den tekst du skriver om bogen har to formål: For det første skal den inkludere de ord kunden kunne finde på at søge på, hvis hun er interesseret i netop din bog. For det andet skal den være interessant nok til at hun faktisk klikker på købsknappen, når hun først har fundet frem til den. Den skal altså være skrevet både til mennesker og boghandlens søgefunktion. Tricky.

Start med at skrive den tekst, der skal få kunden til at købe. Den skal selvfølgelig indeholde noget om, hvem målgruppen er, og hvad kunden kan forvente at opnå, hvis hun køber bogen. Du må gerne tage udgangspunkt i bogens bagsidetekst, men husk, at der vil være lidt forskel på, om kunden allerede har bogen i hånden (bagsideteksten) eller om hun sidder bag skærmen og bare har et fladt billede at kigge på (teksten til Bogportalen og hjemmesiden).

Flet nøgleordene ind i teksten

Når teksten er gennemarbejdet nok til at kunden med garanti trykker på købsknappen, så er det tid til at inkludere nøgleord. Lav en liste over alle de ord, kunden kunne finde på at søge på. Har man udgivet en bog om yoga, så er det en god ide at opsummere nogle af de stillinger, den inkluderer – barnet, klovnen, solhilsen m.m. (yep, min viden om yoga er meget begrænset). Men listen skal også indeholde nogle af de ord, alle os andre ville bruge. Fx ”yoga ondt i ryggen”, hvis nu min motivation for at give mig i kast med yoga er, at jeg har behov for at styrke min ryg.

Fra forfatteren kan du sikkert få de vigtigste fagudtryk, men han er ikke nødvendigvis den bedste til at svare på, hvilke ord alle andre ville bruge. Måske er du også allerede selv fedtet for meget ind i emnet til at svare på dette spørgsmål. Så må du få hjælp fra en kollega eller ven. Spørg dem om, hvad de kunne forestille sig motivationen var for at købe pågældende bog, og hvad de så ville søge på.

Når listen er færdig, så tjek teksten igennem igen. Indeholder den alle nøgleordene? Hvis ikke, så flet dem ind. Teksten skal naturligvis stadig kunne læses uden at man brækker tungen, så det kræver lidt arbejde, at få dem indarbejdet. Måske skal hele sætninger skrives om, frem for bare at dumpe tilfældige nøgleord ind hist og pist.

Lav listen over nøgleord

Når du har lavet listen over nøgleord har du også et godt udgangspunkt til feltet ”Nøgleord” på Bogportalen. Men hvordan er det nu? Er der et eller to l’er i pil(l)ates? Forvent ikke at kunden har det sorte bælte i stavning, så det er en god ide også at tage et par alternative stavemåder med på de allervigtigste søgeord.

Synes du det lyder som hårdt arbejde, så har du helt ret. Men jeg lover dig, at det har effekt – det er et af de allervigtigste salgsredskaber du overhovedet har.

PS: Bogportalen burde i øvrigt også indeholde et felt til beskrivelse af forsidefarve… Til alle dem der kommer ind i boghandlen og leder efter en bog med noget a la denne beskrivelse: Altså den der bog min veninde Hanne anbefalede, den er grøn på forsiden og så er den tyk. Det er vist nok noget med et mord. Har I den?

Foto af Renjith Krishnan via FreeDigitalPhotos.net

Facebook-fif: Giv kunderne medbestemmelse

Som du sikkert ved, så gælder det ikke kun om at få folk til at klikke “synes godt om” til dit brand på facebook. Du skal også have dem til løbende at kommentere, dele eller like dit indhold, for at dine statusopdateringer bliver ved med at dukke op i folks nyhedsstrøm. Er folk ikke engagerede i det, du skriver, så er facebook så venlige at hjælpe dem med at sortere dine statusopdateringer fra. De bliver simpelt hen ikke vist i folks nyhedsstrøm. Selv om du har 300 “fans”, så ses dine skriblerier måske kun af 20-30 mennesker. Yikes. Facebook er tough business at få til at virke.

Hvis du vil kigge med over skulderen hos nogen, der virkelig forstår facebook, så tjek børnetøjs-shoppen filabel.dk. For eksempel havde de for nyligt en konkurrence, hvor deres fans skulle stemme, om man ønskede rabat på mærket Småfolk eller Ej-sikke-lej. Man skulle blot skrive det ene eller andet mærke i en kommentar. Det gav flere hundrede kommentarer. Det er de færreste statusopdateringer, der kan skabe så megen aktivitet (ja, det er det, vi småbørnsmødre går op i).

En tilsyneladende ret simpel statusopdatering, men det giver ren facebookbonus:

  • Filabel.dk er sikret visning i disse hundredvis af brugeres nyhedsstrøm den kommende tid. De har jo interageret med brandet ved at kommentere, så facebook vurderer at de er interesserede i filabel.dk.
  • En så populær post vil ligge højt i folks nyhedsstrøm længe. Der er dermed potentiale for, at endnu flere får den at se.
  • Der er endda også god chance for at få statusopdateringen vist i nyhedsstrømmen hos venners venner, så der er mulighed for at nå længere ud.
  • Og mon ikke, at de folk der har stemt på vinderbrandet er lidt mere tilbøjelige til at udnytte den rabatkode, der kom ud af afstemningen.

Meget smart tænkt, filabel.dk. Og det er klart indsatsen værd, at det nok har taget lidt tid manuelt at tælle alle stemmerne op.

Hvem følger du på facebook, som vi andre kan blive inspireret af?

Foto af Stuart Miles via FreeDigitalPhotos.net

Kontor til skæve, kreative og spændende tanker

Her på hjemmefronten har vi lavet en lille makeover af vores kontor. Det er ikke helt færdigt, fx mangler vi stadig at få hængt nye lamper op. Og en ny stol til skrivebordet er også på ønskelisten. Men nu er det indtaget her på en varm efterårsdag. Er din arbejdsplads også indrettet til at tænke skæve, kreative og spændende tanker?

 

Det er ikke alle mine drømme for det perfekte kontor, der er blevet opfyldt her, men næsten. Den samlede liste er:

  • Godt lys – både masser af dagslys og gode lamper til de dage, hvor solen glemte at stå op.
  • Et stort gulvareal, hvor tegninger, post-its og papirlapper kan spredes ud og flyttes rundt, så man kan se nye sammenhænge i materialet.
  • Et stort skrivebord og en god (kontor-)stol.
  • En lækker lænestol til at læse og drikke the.
  • Masser af inspirerende bøger i forskellige genrer. Kreative bøger, businessbøger, skrivebøger og en synonymordbog.
  • En computerbakke når lænestolen kalder, men det ikke er den gode bog og teen, der står på todo-listen.
  • Tuscher og farveblyanter, papir i forskellige størrelser og farver – nogle ideer skal bare opfindes i orange, pink eller himmelblå.
  • Foldere, mapper el.l. til at opbevare inspirationsstof. Jeg har både én til grafiske materialer og én til særligt velskrevne artikler og tekster. Hvis jeg en dag er lidt udfordret på at få tasterne til at flyve, så hjælper det nogle gange at kigge i en af folderne. I øjeblikket bruger jeg bare to helt almindelige elastikmapper. Dem kunne jeg godt tænke mig at skifte ud med noget lidt mere spændende, så følelsen af at åbne inspirations-skattekisten også bliver visuel.
  • Et stort whiteboard til at skrive udfordringer og issues på forskellige projekter. Det virker specielt godt, hvis man er flere fra kontoret, der arbejder på samme projekt. Så kan kollegaerne følge med i, hvad der er løst og hvad man stadig arbejder på.

Et analogt og et digitalt skrivebord

Hvis jeg havde plads, ville jeg ønske mig to skriveborde. Et analogt og et digitalt. Et hvor ideerne til bøger, blogindlæg og andre kreativiteter kan tegnes og skitseres på papir. Det skulle være fyldt med tuscher, store stykker papir, mine foldere til inspirationsstof m.m. Og et andet skrivebord til de uskønne og ikke særligt inspirerende computere, skærme o.l. Det digitale skrivebord er der, hvor man sætter sig for at få arbejdet gjort, når først tankerne er tænkt. På den måde ville de to processer – at få ideer og at producere – i højere grad blive adskilt.

Hvad er uundværligt i dit kontor?

Få flere gode bogideer

”Græsset er grønnere, der hvor man vander det.”  Jeg elsker det citat. Det gælder både privat og i erhvervssammenhæng. For eksempel i forhold til, hvilke manuskripter der ender på redaktørens bord. Jeg er varm fortaler for, at man på forlaget er meget proaktiv i forhold til at udvikle ideer til bøger. I stedet for at vente på at en forfatter banker på med det helt rigtige manus. Nogle gange kan man nemlig komme til at vente rigtig længe. Hvorfor ikke selv spotte, hvor der er et hul i markedet, og så banke på forfatterens dør i stedet? Eller måske hos en selvstændig, der ikke engang vidste, at han eller hun skulle være forfatter?

Få bunkevis af gode ideer

Og hvordan får man så gode ideer til nye bøger? Det er heldigvis en misforståelse, at nogle af os er født kreative idemagere og andre ikke er. At få gode ideer er en evne, der udvikles ved træning. Så sæt i gang. De fleste kloge hoveder er nemlig enige om, at det i første omgang gælder om kvantitet. Den helt rigtige idé viser sig ofte først efter bunkevis af dårlige.

Måske skal du have en lang liste på væggen på kontoret, hvor du hver dag skal tilføje 3 nye bogideer. Hver dag – 3 ideer. 98 % af ideerne er sikkert ikke salgbare: der er ingen målgruppe, der er lavet tonsvis af lignende bøger eller I har ikke de rette salgskanaler. Men hvis bare 2 % af ideerne har potentiale, svarer det faktisk til mere end en knaldgod ide om måneden. Og med lidt træning kan du sikkert nå langt højere op end det.

Og når du nu har plastret kontorvæggen til med halvdårlige ideer, så tag et kig på dem engang i mellem. Måske er der to ideer, der hver for sig er umulige, men i kombination slår de gnister… Tænk bare.

Foto af Kromkrathog via FreeDigitalPhotos.net

Udbud og efterspørgsel

Når børnetøjsmærket Ej sikke lej holder lagersalg rygtes det hurtigt blandt byens mødre. Og der er kø. Big time. Også selv om det egentlig ikke er specielt billigt, hvis man sammenligner med mærker som H&M og Name it. Men semibilligt kvalitetstøj er vi åbenbart villige til at stå i kø for, når vi ved, at det er for sent på mandag.

Bøger derimod gider vi sjældent stå i kø for. For vi kan altid købe bogen i morgen eller i næste uge, for den vil sandsynligvis være til salg indtil efterspørgslen nærmer sig nul. Med undtagelse af Harry Potter og andre hypede serier, hvor der er en reel risiko for udsolgt. Eller når et forlag tager den beslutning, at en bog ikke skal genoptrykkes selv om der er en smule efterspørgsel tilbage. Som for eksempel “En vinpushers kogebog”, hvor jeg udskød købsbeslutningen lidt for længe, og nu er den ikke til at opdrive. Hvis der kommer en 3′er skal jeg nok være blandt de første, der køber…

Måske ville det være sundt, hvis vi engang i mellem lod bøger udgå lidt før efterspørgslen var ikke-eksisterende. For at opnå følelsen af, at man skal slå til, mens man kan. Blot en tanke.

Foto af Stockimages via FreeDigitalPhotos.net

Aldrig mere underskudsgivende bøger

Da jeg for et par uger siden skulle lave et oplæg til en forandringsproces hos et forlag, genlæste jeg dele af brødrene Heaths “Switch – how to change things when change is hard”. En fantastisk bog.

Særligt en af bogens historier fik mig til at tænke. Den handler om olieselskabet BP. Om at de tilbage i slutningen af 80erne satte sig som mål at reducere omkostningerne ved at finde nye oliefelter til en femtedel. Det betød at antallet af prøveboringer, der ikke resulterede i oliefund skulle nedbringes drastisk. Indtil da havde man primært boret ud fra geologernes mavefornemmelse. De var ret gode til at vurdere sandsynligheden for oliefund, men der havde udviklet sig en kultur, hvor det var ok, at boringer ikke gav olie, da det blot ville blive opvejet af næste succesfulde boring. Hvis bare en ud af 10 boringer gav olie, opvejede det fint omkostningerne ved de 9 øvrige boringer.

Den kultur ønskede ledelsen at ændre. De overvejede forskellige mål: At halvere antallet af boringer uden olie eller at man ikke længere måtte lave risikofyldte boringer. Problemet var, at sådanne mål giver rum for fortolkning og man kunne stadig dække sig ind under, at andre boringer ville opveje boringer uden olie. Derfor satte ledelsen et drastisk mål: Ingen boringer uden olie. Ingen boringer uden olie overhovedet. Det gav naturligvis store protester, da det føltes som en umulighed. Men målet havde to konsekvenser:
1) Geologerne blev meget mere omhyggelige med deres data. Man skulle være helt sikker inden man begyndte at bore.
2) Der blev ikke foretaget boringer, blot fordi de blev anset for at være strategisk vigtige.
Resultatet blev ikke, at man aldrig mere lavede en boring uden at finde olie. Men antallet styrtdykkede.

Den historie fik mig til at tænke… Hvad nu hvis man brugte samme logik på et forlag: Ingen udgivelser, der ikke giver overskud. Punktum.

Forlagsbranchen er ikke det samme som oliebranchen. Det er umuligt at forudse en bogs succes eller fiasko. Det drejer sig om kunst. Indvendingerne er mange, men hvad nu hvis… Hvis vi aldrig måtte udgive en underskudsgivende bog igen, hvad skulle der så til?

  • Datagrundlaget skulle for det første blive langt bedre. Vi skulle analysere meget mere på, hvad der er gynger og karruseller.
  • Vi skulle måske teste mere inden bogen blev sat i produktion. Have et stort forbrugerpanel, der et par gange om året tager stilling til om de ville købe en bunke titler.
  • Vi skulle indgå flere salgsaftaler tidligt i udviklingsprocessen.
  • Vi skulle holde os til udelukkende at udgive til målgrupper, som vi kender og har salgskanalerne til.

Og hvad mere? Hvad mener du der skal til, hvis man aldrig igen skal udgive en underskudsgivende bog?

Foto af Kromkrathog via FreeDigitalPhotos.net

Nicheforlagenes markedsføringsfordel

Hvis et reklamebureau så markedsføringsbudgettet for en gennemsnitlig bog ville de slå sig på maven af grin. Specielt i et sprogområde som det danske er salgspotentialet desværre så lille, at bogen ikke kan bære de store armbevægelser markedsføringsmæssigt. Men for forlag og forfattere er det ikke noget at grine af… Det er den virkelighed man må forholde sig til. Og så har man tre muligheder: Man kan lukke øjnene og bruge medarbejderressourcerne på markedsføring alligevel (god forfatterservice, men svært at skabe forretning på i længden). Man kan overlade det meste af markedsføringen til forfatteren og håbe på, at hun ikke tæller timer (virker i mange tilfælde, da forfatteren brænder for bogen – risikoen er, at forfatteren opdager, at det er en dårlig deal og vælger at selvudgive i stedet). Eller man kan gå lidt mere strategisk til værks og fordele markedsføringsudgifterne over flere bøger.

Derfor har de forlag, der satser på et eller flere nicheområder en kæmpe fordel. Når de bruger ressourcer på at opbygge et community eller en nyhedsbrevsliste inden for et givent emne kan den bruges til at markedsføre flere bøger. Og hver gang, der kommer en ny bog, kan den bruges til at øge salget af de øvrige bøger inden for samme emne – mindre arbejde, mere salg = god økonomi.

I takt med at de fysiske boghandler får mindre betydning og netboghandler får større markedsandele bliver denne strategi endnu mere interessant. Bøgerne kan nemlig få et længere liv, hvis de markedsføringsmæssigt holdes i live. De kan stadig sælge selv om de ryger retur fra de fysiske hylder efter bare et par måneder på markedet.

Så sørg for at tænke strategisk i forhold til udgivelsesprofil. Udgiv flere bøger, der er målrettet samme segment. Og læg en plan for, hvordan I markedsfører hele bunken af bøger bedst muligt.

Hvad et stofkatalog kan lære os om at sælge bøger

Jeg er i øjeblikket på jagt efter noget stof til en kæmpehynde til vores terrasse. I den forbindelse har jeg hentet dette katalog i Stof & stil:

Jeg har ikke mange gaver, når det kommer til syhåndværket, så når jeg går rundt i en stofbutik ser jeg bare endeløse ruller af stof. Det Stof & stil hjælper sådan en som mig med, når jeg får dette katalog i hånden, er, at se potentialet i disse ruller stof. Hvad det kan blive til, hvis man da er lidt fiks med en symaskine (jeg håber i dette tilfælde at alliere mig med min mor).

Og hvorfor er det relevant, når man skal sælge bøger? Det er det, fordi man også med bøger skal fortælle de potentielle købere, hvad de opnår ved at hive 299 kroner op af lommen: At imponere sine gæster med gourmetmad; at binde fluer, der får de største fisk på krogen eller 8 timers læsenydelse, fortabt for omverdenen i den bedste lænestol. Altså: giv køberen et billede af, hvor de ender, når bogen er læst, frem for at fokusere på, hvad bogen handler om.