Sådan kan Facebook bruges til at markedsføre bøger

Vil du have gode ideer til, hvordan man kan bruge Facebook i markedsføringen af bøger, så tjek facebookgruppen for bogen ”The twitter book”. Det ser ud til at Tim O’Reilly (manden bag O’Reilly Media) og hans markedsføringsfolk har lavet en kæmpe brainstorm. Det har bl.a. ført til en række forskellige konkurrencer: Fan nr. 140 og 280 vinder et eksemplar af bogen. Har man allerede tilmeldt sig som nr. 63 el.l., kan man vinde bogen, hvis man anbefaler gruppen til sine venner og en af disse bliver fan nr. 140 eller 280. Da bogen omhandler Twitter er det naturligvis også oplagt, at der er en twitter-konkurrence: Blandt dem der skriver et tweet om bogen udtrækkes 3 vindere. Ud over disse konkurrencer offentliggøres der også løbende sider fra bogen via Slideshare, så der er en grund til at komme tilbage til facebookgruppen jævnligt. I det hele taget har der allerede være en del aktivitet i gruppen, der kun har eksisteret et par uger. Den trykte udgave udkommer først i dag, så mon ikke de har et par pr-tricks mere i ærmet, som de endnu ikke har fyret af.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>