Undgå at miste data ved indbrud eller computercrash

UplineVia webware blog har jeg opdaget backupsystemet “HP upline“. Det er et billigt system, der sikrer at du kun mister minimale mængder af data ved computernedbrud, indbrud eller andre “katastrofer”. Det fungerer online og hver 15. minut checker det din computer for nye filer i de foldere du har angivet og uploader dem til HP-serverne. Det foregår i baggrunden, så du ikke bliver forstyrret af det.

Der er forskellige modeller af systemet. Den mindste er gratis og her kan man gemme op til en gigabyte. Den virker dog kun et år, derefter skal man købe en af de større udgaver. Priserne starter ved $59 om året, hvilket jeg bestemt ikke synes er afskrækkende. Den billigste er home-udgaven og hvis du kun har en enkelt computer, der skal sikres er det sandsynligvis nok til dig. I family-udgaven kan man backe 3 computere op for $149 om året. Og i professional-udgaven kan man få op til 100 licenser for $299. For alle tre udgaver er der ubegrænset plads på serveren.

Det er desuden muligt at få systemet til automatisk at lave lokale backups til en ekstern harddisk el.l.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *